Plads til hækling ...

Skal der være!

Og som vinder af Majas bloglotteri, hvor jeg vandt hendes lækre bog "hæklet legetøj" kan jeg se at strikningen må hvile lidt til fordel for hæklingen.

Det første drengene sagde, da de så den fine bog, var at de begge ønskede sig en raket!

Det er så sjældent at de har lyst til noget hjemmegjort, så når de endelig vil er lysten til at lade dem få det STOR!
(Heldigvis ligger der også en masse bomuldsgarn og venter på at blive brugt, så det er jo ren win win - og har jeg nævnt at jeg ELSKER at hækle?)

Posted via DraftCraft app

En afstikker ...

Jeg har pakket babyen og strikketøjet under armen og taget hjem til min mor. Helt uden drama og bare for at tilbringe et par dage mere i min hjemvendte søsters selskab.
Derhjemme står verdens mest fældende juletræ (og ja det er ammehjernens skyld - og dovenskabens - da vi i sin tid købte verdens billigste juletræ .. og big news: der er helt klart sammenhæng mellem pris og kvalitet også når det handler om juletræer. Jeg nægtede at tro det. Men ... Jeg gør det ALDRIG mere!
Især ikke fordi jeg samtidig har en mand, der NÆGTER at lade mig pelse træet og resten af hytten og få pynten væk. Nisser og så videre rokker sig ikke ud af stedet før til hellig trekonger. Han har nedlagt veto!
Nå, men nu er "græsset på gulvet" så hans kattepine og jeg hygger med søster og strikker, når baby sover.
Jeg er begyndt på mit første resteprojekt fra mit store garnlager. En trøje til Lola. Islandsk strikkeinspireret. Uden opskrift - men med mønster. Det er lidt angstprovokerende, men det ser ud til at virke.

Julesul

Vi er kommet helskindet igennem julen og vi nåede at finde juledugen og sidde og nyde en øl mens maden passede sig selv ... Det har været skønt. (og er det stadig)

Det har også været stille og roligt - i et helt igennem rodet hus, der dog var fuldt af gæster og grin og mad og hygge. Lige sådan som julen skal være. Oveni det hele er min søster hjemme fra USA og det varmer mere end noget andet - selvom den der sammenblanding af engelsk jul i dag og dansk jul også gør det.

Noget af det bedste ved blogland ...

Er helt sikkert det at modtage en pakke fra en anden blogger, som man endnu ikke "kender" sådan rigtigt.
Jeg har modtaget en rigtig lækker pakke fra Signe med bloggen Nu stopper hesten. Hun havde meldt sig til en pakkeleg, som jeg søgte et par deltagere til. Det gik ud på at man skulle vælge en farve og et tal mellem et og ti, og så skulle. Man lade sig inspirere af dette. Jeg valgte tallet 4 og farven grøn og modtog disse fine pakker fra Signe.

Et par super fine hæklede futter ( og det er ren nostalgi for sådan nogle har jeg næsten spenderet flere år af min barndom i), en pose blandede bolsjer af knapper med mere (;-), en rigtig yndig broche med et superfint lille broderi og sidst, men ikke mindst en skøn bog med retrotapet og fine bånd så man kan se, hvor langt man er kommet i sine notater.
Tusind tak, søde Signe. Jeg glæder mig sådan til at skulle skrive i den fine bog og tage alle de andre ting i brug.

Posted via DraftCraft app

Min hat ... Din hat?

Min hat er strikket færdig og jeg er vildt glad for den.

Der er dog et par ting, der skal laves om for vinden - den der minus 10 grader vind i sidste uge - suser lige igennem. Når man er tidligere ørebarn duer det ikke, så denne hat må have foer. Den er lidt stor i det, så jeg skulle have købt og lavet børnemodellen til mig selv. (Hatten er jo blevet til efter et erhvervet strikkekit hos Stine Hoelgaard, og kittet findes både i voksen og børnestørrelse ;-) næste gang må jeg altså justere lidt i maskerne og bruge mindre pinde til ribben.
Den er strikket i Lima fra hjertegarn, som jeg aldrig har strikket i før, men det er lækkert og kradser ikke, hvilket er et stort plus. Jeg har ikke tal på, hvor mange hatte jeg har lavet og senere måtte give videre, netop fordi de kradsede.
Er der forresten en eller anden i blogland, der vil have denne her:

Den er hæklet i uld fra Læsø, men kan desværre ikke længere huske, hvad garnet hedder. Det er en voksenstørrelse og jeg synes, den er for stor til mit hoved (str. 53 og kan godt lide at hatte slutter til rundt ørerne) og så giver den mig en underlig kulør i ansigtet ...

Jeg har også fundet den her som er strikket i lidt djævlehuestil, ca str. 4-5 år.

Den er vældig fin, når den kommer på og slutter tæt til om ørerne, men passer bedst til en pige og min pige er for lille og den må videre. Garnet der er brugt er en blanding mellem silke og uldblandinger fra Isager, Duo og Blackhill. Efterlad en kommentar med din mailadresse, så sender jeg fluks ;-)

Posted via DraftCraft app

Når man SKYDER papegøjen

Jeg har skudt flere papegøjer på det sidste. DET startede da jeg kom til at købe strikkekittet til en ny hue og derfor blev bekendt med at også jeg kan strikke mønsterstrik - og at det tilmed blev pænt! Nu har jeg så gået og drømt om at lave en trøje i restegarn. Egentlig ville jeg lave en pingvintrøje, som jeg engang havde set, men så så jeg en dame med en lækker islænder sweater i svømmehallen i dag med det her mønster og så fik jeg lyst til at strikke noget islænderstrik til Lola. (hun er lige tilpas lille til at jeg kan overskue det der med mønsteret) Denne cardigan er godt nok strikket i lettlopi, men det tror jeg kradser lidt og så har jeg også garn i gemmerne (!) som skal bruges ... (jo sørme!)

Nu er jeg bare ikke lige helt så god til det der med at strikke i frihånd og lave udregninger. Eller også vil jeg bare hellere, at der er nogen andre der gør det for mig?
Manden - til konen med den lækre trøje - fortalte mig så om denne hjemmeside dedikeret til selv at lave og udregne islandske lopisweatre!
Det er da at skyde papegøjen ... Siden er under alle omstændigheder et besøg værd, hvis man gerne vil selv - med hjælp. HER FINDER DU DEN -
Manden der har udviklet siden har også en blog. Det er lidt strikkenørdet, men helt vildt spændende læsning. Bloggen finder du HER
Jeg er begejstret!

12.12.12 kl 12.12

Solen skinner og der er (endelig) udsigt til krea, kalorier og kaffe ;-) Håber din dag må blive fuld af skønne ting, der gør dig glad.

Posted via DraftCraft app

Strikkeriets fristelser ...

For første gang i mit liv har jeg købt et strikkekit! Og hvilket et ... Glæder mig sådan til min hue bliver færdig.

Kittet er købt på Stine Hoelgaards strikkeblog ;-) - og ja, jeg ved godt at jeg sagde at nu skulle jeg have brugt de kreating, jeg havde - men ak, sådan gik det ikke!
Tilgengæld har jeg lært at strikke mønster ind. Det er stort og jeg frydes.

Posted via DraftCraft app

Lige tilpas ...

Og lidt til! Det var vist, der vi var (altså ikke børnene) men de skeløjede voksne, som oprindeligt havde troet at det ville være intet mindre en FANTASTISK at toppe første julemarked af med Trapholts julemarked og så lige lave en rigtig hyggelig tur ud af det.
Intentionerne var der ikke noget i vejen med. Det var bare ikke den helt rigtige "scene" til 4 børn mellem 3 og 7 - incl baby og barnevogn. Så de voksne var meget hurtigt noget trætte i hovedet og børnene ligeså.
Stemningen fra fredag var ligesom ikke helt så lyserød - den var vist mest svedig og forpustet med blodsmag i munden. Lyder det overdrevet? - det er det ikke!
Heller ikke selvom, at der var mange smukke ting - For de fleste af dem blev "set" i vildelse, mens jeg, som den ene del af voksenduoen, ledte efter de 400kr jeg havde tabt et eller andet sted, med et barn i en slynge, der ikke lige gad sin svedige forpustede mor i sin egen overtræthed. Imens var den anden del af voksenduoen udfordret med at holde styr på 4 hoppelopper og selvom de to andre børn, var blevet afsat til rejsekammeratens falkeblik og hårde instruktioner om at opføre sig ordentligt, var det ligesom spændende nok at afholde dem fra at høre meget dyre malerier, keramik, dippedutter og dippedatter.
Jeg fandt dog pengene og fik købt en kop af Dorthe Kristoffersen. Den skulle være mandens - hvis han ville have den (for manden i huset vil helst have sin the i en kop med tynde kanter . ligesom en rigtig englænder -og uden for meget tju-bang i farverne). Den kop jeg købte har jeg ikke taget billede af - men jeg har lånt et billede fra Dorthes hjemmeside for at vise, noget andet hun har lavet af i støbt porcelæn.

Min mands kop er helt hvid og med et øje på siden. Enkel - men sjov og skøn på sin egen måde. Jeg blev så glad for at han kunne lide den, for drengene havde valgt den og det betød noget for dem (og mig). 

På et tidspunkt kom vi da også hjem igen og det var dejligt at træde ind i hus med duft af lækker aftensmad og tændte lys i juledekorationerne. AH! 

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange min mand er den stille havn jeg og mit lille cirkus kommer hjem til. Men jeg holder aldrig op med at elske ham for at være det. 

Det smager af mere ...

Jeg har her til aften besøgt årets første julemarked i det gamle fængsel i Horsens. Designcellerne Det var rigtig fint  - Og jeg glemte selvfølgelig at tage billeder, men jeg fik snakket og kigget og hygget og gik hjem med en følelse af at mer' vil ha' mer'.
Mere julemarked med lækre produkter. Mere aften-ude, med en lille fejr i hatten. Mere musik jeg ikke før har hørt ... En smule mere fest!
Festen og farverne må være tilgode - vi snupper et julemarked mere i morgen. I
Kolding - og egentlig har man ikke tid. Men jeg tager mig tiden og tager på tur med nogen af de bedste jeg kender; børn og veninde.
Ih, hvor jeg glæder mig ... Når nu mer' bliver til mer' lige om snart!

Vinderen er fundet ...

Vinderen af mit bloglotteri er fundet og hvor er det dejligt, at der var så mange der ville deltage. 123 lodder blev det til i alt.

Vinderen blev hende her:

TILYKKE! Håber du finder en masse dejlige ting at bruge de fine retrostoffer til. Smid din adresse til mig på denne mail: vaemmely@hotmail.com, så sender jeg de fine stoffer til dig ;-)

Taberholdet

Indrømmet. Jeg er sindsygt bange for at gå glip af noget sjovt. Noget, hvor man oplever noget sammen med andre. Møder nye mennesker. Noget, hvor man får en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Så forleden dag fik jeg tilmeldt mig en gruppe på Facebook for mødre på barsel i min by. I første omgang virkede det som en rigtig god idé. Godt initiativ og alt det der. 

Senere var jeg i tvivl og kunne ikke rigtig finde ud af, hvorfor jeg lige skulle være med. Ubevidst kanalisering af energier - kan man kalde det det? 

De kloge siger, at man skal bruge sin angst som en drivkraft. Ikke noget problem. I retrospekt er det selv samme drivkraft (og det der med at være bange for noget kan godt misforstås på en rigtig træls måde), der får mig ud i situationer og indmeldt i grupper, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at være i. 

Er derfor også havnet på taberholdet. Noget med at man kunne vinde noget, for at tabe sine overflødige kilo fra graviditeten.Og så klappede fælden. Jeg kampsveder allerede ved tanken om, hvor usundt det vil være for mig at deltage i "sådan noget". Bare for at klargøre, hvad jeg mener med det så handler det om følgende:

1. Jeg har 1 gang i mit liv været på slankekur og fandt ud af at min hjerne ikke funker med de der forbud. Hvilket resulterede i at jeg grovåd - bare fordi jeg ikke måtte. (ligesom ikke rigtig formålet med det koncept)
2. Jeg er en sindsygt dårlig taber - i spil fx. Frygter måske derfor, at jeg ender med at blive sådan lidt manisk og kontrollerende overfor mig selv, fordi jeg vil vinde og det gør man KUN ved at tabe sig. (og det er jo ikke sjovt at være sin egen personlige kommandante)
3. Må man overhovedet gå træningsamok, når man ammer for at genvinde tabte tiders stramme hud - eller omvende flæsk til seje muskler? 
4. Hvad går jeg mon glip af i den almindelige verden fuld af julelækkerier, hvis man skal vinde som taberhold- for kan man gennemføre en slankekur på kun et stykke kage om dagen?

DIY - Mormors hæklede restetæppe

Jeg har afluret min mormors gamle hæklede restetæppe. Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg - billedet herunder er mit forsøg på et nyt tæppe, lavet af mine gamle garnrester.

Du har brug for:
Garnrester der gerne må være i forskellige tykkelser ( jeg har brugt garnrester, som jeg normalt ville bruge på en hæklepind 2,5 og op til ca. 5)
Hæklenål ca str 4
At kunne lave luftmasker (lm), dobbelte stangmasker (dstg) og kædemasker (km)

Mønsterrapporten er hen over 7 luftmasker. Når du regner ud hvor mange luftmasker du har brug for, når du starter, ganger du op med 7 og plusser 4. (De sidste 4 lm udgør den første dstg i den første række med mønsterrapport)

Opstillet i et diagram ser det således ud:

Beskrevet med ord lyder det således, (hvis du vil have et tæppe som mit):

1. Lav 284 luftmasker ( 40 gange mønsterraport plus 4) og vend.

2. Første række laves ved at springe 2 lm over. Hækl 2 dstg i næste lm. * spring over 3 lm og lav en km i næste maske. Hækl 3 lm og lav 3 dstg i hver af de næste 3 lm* gentag mønster fra * til * indtil de sidste 4 lm, hvor der springes over 3, laves en km i sidste lm og vendes.

3. Start hver række med 3 lm (gør det ud for en dstg). Hækl 2 dstg i næste lm. * spring over 3 lm og lav en km i næste maske. Hækl 3 lm og lav 3 dstg rundt om den dstg i forrige række* gentag mønster fra * til* indtil de sidste 4 lm, hvor der springes over 3. Der laves en km i den sidste lm og vendes.

4. Gentag punkt 3 til du har nået tæppets ønskede størrelse.

Posted via DraftCraft app

Når nu man skal ...

I bad og man hader det der vand i øjnene - så gør man sådan for at vise lillebror,

at det virker.

Ej, moar! Du er altså en møgunge ...

Nuvel! jeg har hørt værre. Jeg havde trods alt lige travet os alle 4 frem og tilbage på perron 3 i Skanderborg i 15 min med klaprende tænder på trods af polarudstyr til os alle, mens vi ventede på et tog til Århus. Det var sådan set ok. Altså ventetiden. Vi fortalte historier og snakkede og hyggede, indtil ældstebarnet noterede sig at vores tog ankom på spor 1. fordi han nu har knækket læsekoden og kunne læse, at der stod århus på toget.
Af uransagelige årsager, man kun kan bebrejde mig - som fx at togoversigt (de dersens plakater med en fuld oversigt over hele dagens afgange) sagde spor. 3 men at tog reelt afgik fra spor 1. (Mindre detalje, men svært sådan helt lavpraktisk at mobilisereen barnevogn og 2 andre børn, der hele tiden løber ind i barnevognens hjul, elevatorer i sneglefart m.m og stadig nå toget på perron 1)
Det gjorde vi så heller ikke! Vi (eller jeg) nåede tilgengæld at hælde mellemstebarnets slush-ice (købt som aflad) ud på gulvet i seven-eleven (ja undskyld) og den efterfølgende nye slush ud over mine egne bukser 5 minutter senere. (Sjovt, som jeg lige blev 10 gange mere møgunge af det stunt end vi-vinker lige-til-tog-fra-anden-perron)
En halv time senere kampsvedte jeg stadig, da jeg febrilsk stod og håbede på at jeg kunne lade som om, at jeg ikke havde 3 børn med, fordi jeg havde glemt at man kun må have 2 med gratis per betalende voksen. Oh, så heldig man kan være, når man nu egentlig i bund og grund er så autoritetstro, at man helst ikke "vil knaldes" for manglende biletter... Og kontrolløren aldrig dukker op.
Gad vide om míne børn bliver sådan nogle der altod har totalt styr på alting praktisk, fordi deres mor ret så ofte tog lidt for let på det?

Fredags status ...

I dag blev dagen, hvor jeg:

- Nåede at indse, at jeg nok burde tage mig lidt at vores vasketøjsbunke, da den nu nåede mig til brystet. (hvorfor er der ikke nogen, der ligesom havde advaret mutti-fit her om at noget af det værste ved at have 3 børn er mængden af vasketøj?)

- fandt ud af at jeg ALDRIG får den tid tilbage, hvor jeg ikke var bange for noget og turede bekymringsfrit rundt i livet. NU er jeg bange for ALT (altså alt der kan være potentielt farligt for et af mine børn) Og at være bange for ALT er langt værre end den vasketøjsbunke, der når én til brystet, fordi jeg momentalt hele tiden skal bruge tid på mentalt at sidde med hovedet nede mellem mine ben og trække vejret L-A-N-G-S-O-M-T, mens jeg messer at-det-helt-sikkert-går-over-igen. hvad hedder sådan noget selvterapi?

- Endelig fik brokket mig til den rette person over at priserne ALTID er forkerte i Fakta, som desværre er det supermarked, der bare ER den nemmeste indkøbsmulighed målt i afstand fra der hvor vi bor. YAY -forløsning!

- grinede langt og længe over Wullf Morgenthalers kogebogskoncept. Billedet er lånt her

- endelig besluttede mig for at jeg for fremtiden vil melde mig fra som fast læser på de blogs, hvor der er sponsorede indlæg, som blot handler om ren promovering af et eller andet som bloggeren har fået gratis for at lave indlægget. øv!  Jeg kan for så vidt godt lide bloglotterier, men når jeg skal sidde og se på billeder og "det her min holdning" men blev ikke skrevet, hvis ikke jeg havde fået noget i nakken for det, så bliver jeg sådan lidt indædt. Jeg har spurgt mig selv, hvorfor jeg skal være på tværs, men kommer kun frem til at jeg nyder blogland og "rigtige indlæg" lidt for meget til at gide det andet ... og så snakker vi ikke mere om det? har jeg lige sprunget end bombe?

- kunne varme mig ved at ældstesønnen for første gang i sine 7 leveår frivilligt tegnede en tegning til mig ...(så forsvinder alle andre tanker og verden bliver meget dejlig, fordi ens børn er så skide dejlige!) 

Åh, mormor!

I tidernes morgen hæklede min mormor dette fine tæppe.

Min mormor var rigtig god til at bruge sine garnrester og jeg elskede, når jeg fik lov til at finde "den næste" farve til et af hendes resteprojekter.
Tæppet her er forvist til udestuen, hvor det spreder lidt farveglæde. Jeg nænner ikke at skille mig af med det. Men det er så slidt nogle steder, at det ikke rigtig dur som hyggetæppe på sofaen mere. Men katten elsker det og det gør jeg egentlig også, på den helt nostalgiske måde, der dufter af barndom og minder om en person, der har været vigtig for en.
Jeg er gået i gang med at gøre min mormor kunsten efter og kunne heldigvis godt "greje", hvordan hun har lavet det. Det er med hæklenål 5, så det går stærkt. Samtidig er det
et resteprojekt, der passer lidt bedre til min tålmodighed, fordi det ikke skal syes sammen bagefter (i modsætning til oldemorfirkanterne).

Syslerier ...

Jeg sysler igen med de der broderier, som jeg graver frem af gemmerne. Men jeg er ikke helt færdig endnu ...

Hva' så skinker?

Jeg er! Lige om lidt spurter jeg direkte i seng efter den skønneste weekend. Ugen starter med dansehittet retromix kl.8.00 - håber af hele mit hjerte, at det betyder, at jeg kommer til at valse mig igennem ugen, der kommer  - og denne liste over krea-gøremål:

- Betteblusen strikkes færdig til Lolapigen
- Pakkelegspakker til frk Turkis og Frk Lilla
- Sy restetæppe/lappeprojekt
- Strikke hue
- Sy tørklæde i bedste karmastil
- Suttesnore
- re-cirkulerede baby-bukser
etc.

Lolas slæng ...

Listen over kommende kreaprojekter er lavet. Så langt så godt.
Har endda også fået strikket på blusen, jeg har været igang med siden Lolas fødsel. Den står højest på listen og jeg tror den er klar "lige om lidt".

På listen er der også genbrug af nogle af drengenes sejeste t-shirts, der ikke længere "holder" til at blive givet videre. De kan dog sagtens genbruges som nye babybukser. Lola og "slænget" viser den første "prototype" frem. Jeg har selv tegnet mønstret og var noget spændt på om det var succes eller fiasko. De er faktisk ok, men jeg kunne godt tænke mig at få noget rib i benene og evt også i livet.

God weekend derude. Her står weekenden på ældstedrengens fodboldstævne i morgen og hygge med ham i fokus, da mellemstesønnike hygger hos mormor. Den store er SÅ glad for at være i centrum. Han synes heldigvis ikke at "bettepigen" kommer i vejen, og synes bare at han har mor og far for sig selv. Det er dejligt!

Overblik

En konsekvens af mit lille projekt med at få 'styr' på krea-sagerne er, at jeg står og skal tage stilling til, hvad jeg skal bruge tingene til.

Det er sindsygt overvældende. Der er så mange fine sager. Blandt andet de her lampeskærme

Der er guld i gemmerne. Alle steder. Hvem havde mon forudset at det her projekt, jeg har væltet mig selv ud i, ville være ligesom at åbne pandoras box? (Ikke mig!)

På den ene side er der bare så mange FEDE projekter, der ligger og venter. MEN der er også et arsenal af ufærdige projekter. Og det er sidstnævnte jeg har det sværest med. Ufærdige projekter er indbegrebet af dårlig samvittighed. Og det kan VI ikke lide...

Dagen i dag skal vist bruges til at lave en liste ... ( endnu en)

Det første projekt

Mit første projekt i min lille udfordring, skal helt sikkert være en suttesnor til lillepigen. Jeg er stadig i ekstase over, at hun nu endelig bruger sut. (Det er mine bryster også)
Så imens hun sover (og det gør hun forhåbentlig lidt endnu) er jeg i gang med det her:

Materialerne fra gemmerne:

En lille broderet løber (købt engang i genneren for 2 kr)
Noget bånd
En seleholder (som jeg heldigvis havde købt en 4-5 stk af for længe siden)
Og koralfarvet sytråd ...

- og status sidst på aftenen er: et stk grumset billede af færdig suttesnor!

Det første projekt

Mit første projekt i min lille udfordring, skal helt sikkert være en suttesnor til lillepigen. Jeg er stadig i ekstase over, at hun nu endelig bruger sut. (Det er mine bryster også)
Så imens hun sover (og det gør hun forhåbentlig lidt endnu) er jeg i gang med det her:

Materialerne fra gemmerne:

En lille broderet løber (købt engang i genneren for 2 kr)
Noget bånd
En seleholder (som jeg heldigvis havde købt en 4-5 stk af for længe siden)
Og koralfarvet sytråd ...

Krea udfordringen

Krea udfordringen starter i dag.

Krea udfordringen er:

Mit enmandsprojekt. Mit seneste projekt. En nødvendighed. En mulighed for kompleksitetsreduktion og en lille smule angstprovokerende.

Krea-udfordringen er en udfordring min mand fik fremprovokeret, da han i desperation fik fortalt mig, at han mest af alt, havde lyst til at smide alt mit "krea-lort" i en sort sæk, så han rent faktisk fysisk kunne være på hans kontor (mit krearum). (her er fokus ordet: desperation og ikke at min mand skal lægges for had ...;-))

Jeg fortænker ham sådan set ikke i at have det sådan, men jeg vil ikke af med mine ting. Jeg vil bruge dem. Jeg får det bare så sjældent gjort. I.stedet samler jeg. SAMLER og HORDER, så jeg snart heller ikke selv kan være der ... Det kan alle andre sådan set overhovedet heller ikke. 

Det skal der laves om på. Og  jeg har sat mig selv i stævne til en udfordring, der gerne skulle resultere i mere overskuelighed og flere sjove projekter af de skatte, jeg indtil nu har hordet. 

Reglerne er enkle: 

1. Alle fremtidige projekter skal bestå af materialer, jeg allerede har. Det er altså forbudt at købe nyt. 

2. Hvis jeg kommer til at mangle noget, må jeg gerne bytte med noget andet.

3. Projektet starter i dag og slutter om præcis et år. (med mindre, jeg får opbrugt alt "Materiale" inden da)

4. Min blog skal primært bruges til at dokumentere, hvordan projektet skrider frem .... og Håndlavet karma bliver måske et bud på "genbrug i nye gevander" ... (For det er jo god karma i en nøddeskal)

PS: Og så fylder min skønne mellemste søn 5 år i dag. Og jeg bliver så blød om hjertet, når jeg tænker på, hvor heldig jeg er at have sådan nogle skønne børn. 

Hulter til bulter

Livet her i hytten er for tiden præget af undetegnedes brystbetændelse for hele hulen da, HVOR gør det bare sindsygt ondt  og medfølgende feber i børnestil på 39,8. Jeg er stadig fuldstændig måbende over, hvor slatten man bliver af sådan en omgang.

Men så er det godt, at man har Halloween og forældrekaffe i børnehaven med 11 forskellige splatterkager eller hvad man nu lige kalder sådan nogle uhyggelige nogen?  Det gjorde mig ekstra glad, at der var så mange forældre, der ikke havde tid til at spise dem. Det havde jeg! (selvom jeg i sidste uge lovede mig selv, at nu skulle jeg på kur - af den slags, hvor man kun må spise et stykke kage om dagen, fordi selv amning har sine grænser for, hvor meget stofskiftet bliver boostet)

Man bliver så sgu da helt glad i hatten af den slags overflod! Bliver også glad i hatten over at Lola nu bruger sut. Det frigiver en helt masse tid ... som jeg ikke tidligere har haft til KREA.

Det første færdige projekt kan jeg ikke vise før om et par dage, når det lander hos modtageren ... men jeg er glad, for jeg har helt selv lavet det OG det indeholder også genbrug/redesign i skøn kombi ;-)

Her er et lille glimt ... af WIP som i næsten færdigt

PS: Et godt råd. Næste gang du ser en lalleglad jubelidiot på kagerov og babygylp i striber på ryggen ned af sin cardigan. Vil du så ikke godt være den venlige sjæl, der måske lige gør opmærksom på det? så kunne jeg måske blive fri for at græmme mig knap så meget  Det er lidt i samme stil, som et kærligt Nej. Det er langt værre at lade være .... bide tænderne sammen og tænke på noget andet! 

Bloglotteri

Jeg har været ved at rydde op i gemmerne og fandt disse lækre stoffer, som jeg ved der bliver sat stor pris på i blogland. (Endelig en god grund til at springe ud i mit første bloglotteri)

Stofferne er af forskellig størrelse, men er perfekte til patchwork eller andre mindre projekter. Du kan se enkeltbilleder af stofferne her:

Reglerne for deltagelse:

 1. lod for fast læser og kommentar

5. lodder for at linke til bloglotteriet på din blog 

(Brug gerne det øverste billede)

Herfra hvor vi står ...

Og ser på vores gamle højtelskede verdenskort på væggen

Lolapigen og jeg. Er hele verden foran os. Drømmene flyver afsted. Vi rejser ud over verdens have. Jeg er i dyb reflektion over, hvad VI vil med vores liv sammen som familie. Det er som om at den her barsel er blevet et pusterum fra dagligdagen. Jeg kan mærke at det er godt. At det er sundt, at have tid og ro til at revurdere vores liv.
Men også lidt "farligt", for det bringer også en helt masse tanker med sig om, hvad jeg ikke vil. Og jeg vil ikke tilbage til det sted med stress og jag, hvor jeg var for bare 5 måneder siden. Så min mand og jeg har kigget hinanden dybt i øjnene og lovet at vi sammen -stille og roligt- går der hvor vi vil hen. Med et aftalt fokus - et eneste mål. Mere lykke mindre brun sovs!
Første skridt på vejen, var at forlænge barslen med 14 uger. Det blev, der lavet aftaler om i mandags ;-)
Næste skridt bliver at planlægge, om vi kan tilbringe de 14 uger på en længere rejse ... Penge, arbejde, bonusbørn og de to stores skole (til den tid) spiller ind. I mellemtiden er jeg fast besluttet på at drømme, mens jeg nyder det liv, jeg har her. (Hvilket slet ikke er så svært, når man har Jamaican ginger cake freestryle hjemmebag, der venter på køkkenbordet. Mums).

Hvorfor???

Helt ærligt! Hvor dum kan man være?

Hvorfor ... HVOFOR melder jeg mig til Zumba, når jeg nu bare ved at det der Yoga har jeg bare så meget styr på på den der det-go-karma-måde? 

Jo, jeg ved godt at yoga var i morges og Zumba er en uheldig kombination for mig og både krop og sind! (det er der sikkert flere koordinationsudfordrede der kan istemme sig?) Der er jo ikke noget der i virkeligheden hedder optimal frustration i mit leksikon. Det virker ikke for mig ... At blive så frustreret at jeg sveder tårer i frustration. Måske er jeg bare så naiv, at jeg tror at tiden er til at give mig selv en chance til. Hvem vil ikke gerne være sådan en der danser sig af med farmorarmene til evig selvforherligelse? 

Der er i alle tilfælde en grad af selverkendelse, der pludselig kommer over mig: der er stadig en del af mig som tror at jeg kan blive til andet end det jeg er ... 

Naiv eller bare åben for forandring? Hmm ...

Opdatering kl. 23.11 - JEG er hermed selvudnævnt ZUMBADRONNING! Jeg kunne ikke så godt finde ud af det, men det var SÅ sjovt og jeg blev så længe timen varede og instruktøren overlevede og det gjorde jeg også! YAY

Overstimuleret

Kan man åbenbart også blive som voksen.
Det sker blandt andet, når 3 børn står og kræver, at de hver især skal høres NU! - samtidig med at man skal bage to forskellige slags kager (en til gamle elever i skønne 8.a, der aldrig har fået andet end is, fordi jeg bare aldrig fik mig nosset sammen til andet - og kokosmakroner! Til kollegaerne som trænger til noget sødt ALTID ;-)
Oveni hatten skal man jo også lige forsøge at holde styr på alt det lavpraktiske (der langsomt hober sig op, så vores hus snart har konkave vægge) og her taler vi altså snarlig mangel på vasketøj som underbenklæder,trøjer uden gylp etc etc., ROD på alle vandrette flader, og tusind ting, der slet ikke har fundet en anden plads end stuegulvet. Sybunker, huskelister i tocifrede mængder (som vi selvfølgelig har glemt hvor er ... ) og så videre. Hvor finder en overstimuleret mor så plads til at sidde og stirre ud i luften?

Først foran forbrydelsen (som jeg kun så halvdelen af), så i ammestilstand og en god bog og til sidst med bloglæsning og efterfølgende lettere klarhed:

Jeg trænger til en god omgang fysisk og mental oprydning - inden jeg får stress. Heldigvis udløber min fitness pause i morgen og Yogaen venter igen! Ah ...

Indtil da krydser jeg blot fingre for, at min arbejdsplads er enige med mig i, at jeg godt må forlænge min barsel med 14 ugers ubetalt orlov ... (Krydser alt hvad krydses kan)

Hurra!

Jeg har vundet mit første bloglotteri og tager hermed alle mine ord i mig igen, da jeg engang kom til at sige, at jeg heller aldrig vinder noget. Jeg burde skamme mig.
Og det var det her, jeg vandt på bloggen: Avmeg ... (en rigtig skøn blog!)


Indenfor de nærmeste dage skal jeg hjem til min mor og jeg pønser på at rode i hendes vintageknapper og andet genbrugsguld, når jeg samler sammen til mit eget første bloglotteri for at fejre, at jeg nu har hele 28 læsere. Jeg får jo storhedsvanvid lige om lidt ... ;-)

Rejseleder ...

Bliver jeg helt sikkert aldrig ... men har på trods af at kunne fortælle stolpe op og ned om diverse rejsefadæser, verdens bedste børn at rejse med. Hvor heldig er man ikke lige, når man kan vække sine 3 børn (ok, den mindste røg godt nok i strækviklen) kl 03.40 om natten og marchere dem til lufthavnsbussen 1 km væk fra farmors hus uden at de så meget som brokker sig bare en lille bitte smule? Og stadig ikke har gjort det, da vi lander i vores eget hus ved middagstid efter denne rejseplan: bus-fly-bus-tog-bybus ...
(Jeg føler mig SÅ ubeskrivelig heldig!)

For mens far og mor render rundt i cirkler, tager de det hele med et smil og finder selv ud af det ...
(Billedet her er taget i London mens jeg rendte rundt for at lede efter et sted at tjekke vores rejse Oysterkort ud, fordi systemet var gået ned på praktisk talt hele stationen)

Nogen kan ...

Godt finde ud af at vaere kreative ... mens en anden bruger begge haender paa at jonglere baby og minder sig selv om, at der er en tid til alting.

Med tiden ...

bliver det mindre slemt, naar jeg naar aarsdagen for min fars doed. Havde vi vaeret i Danmark, ville jeg have taget mine boern med ud til gravstenen med nogle smukke blomster og en graeskarlygte fra drengene ...
Men i London har vi soerget for at have en familiedag med "lots of love" og ud i det blaa. Det har vaeret den skoenneste dag og vi brugte turen med Tuben paa at fortaelle historier - som bedstefar gjorde det da min soester og jeg var smaa. Og taarerne har mest vaeret dem man graeder, fordi man er glad for det man fik med sig paa vejen ... en allerhelvedes masse kaerlighed (og det er der jo ikke nogen der kan tage fra en) :-)

På tur ...

Igår var det et gensyn med West Ham Park. Lola i viklen, en fodbold til drengene, bonus(teenage)datter og så ellers ud og nyde solens varme stråler - uden jakke, regn og rusk! Suk ...

I dag regner det dog. Drengene og min mand er ude for at hente en klapvogn vi har købt, da en barnevogn bare ikke dur i London og vi derfor lod "den store kasse" blive hjemme (Desuden er det endnu en gammel  "kulturforskel" at en barnevogn er et must og at børn har godt af at sove ude) Så mens jeg foretrækker barnevognen derhjemme, foretrækker manden klapvognen (der om vinteren udstyres m den skønneste rulamsmuffe som beskyttelse mod kulden)

Vi har endnu ikke fundet ud af, hvor vi tager hen. Indtil videre har vi talt om en tur op ad South Bank (der altid er fuld af liv, gadekunstnere og mit elskede Tate modern museum), en tur til Greenwich park og marked, trafalgar square med de skønne løver eller den største legetøjsforretning?  Jeg ved kun at jeg glæder mig!

Kulturforskelle ...

Er ikke noget vi til dagligt maerker helt vildt meget til i vores blandingsfamilie med far fra England og mor fra Danmark.  Nok mest fordi de ikke er ligefrem slaaende ... men de er der.

Det er isaer efter at aeldstesoennen er startet i skole,  at de viser sig.  Og som baade mor og laerer er det ikke altid nemt, at skulle forklare hvorfor det liiiiiiiiiige er vigtigt at alle foraeldre kommer til foraeldremoederne (hvis man ikke forstaar hvad der bliver sagt), hvorfor man skal blive enige om alting og komme hinanden ved socialt til diverse arrangementer og hvorfor foraeldre kan bestemme at deres boern skal vente med at starte i skole til  de er 7. You name it!  (ligner jeg maaske en repraesentant for den latente kultur det danske skolesystem emmer af?)

Uden at skulle gaa i detaljer med de her ting, som jeg ikke havde overvejet saa uendeligt meget, inden jeg moedte min mand, er det jo faktum at vi begge "kommer fra" to forskellige kulturer. Og dermed videregiver en del af det til vores boern. 

Eftersom vi bor i Danmark er der saa ogsaa en del kameler min mand maa sluge (ogsaa selvom han saetter helt vildt meget pris paa mindst lige saa mange gode ting i det danske skolesystem).

Naar det saa er sagt, saa kan jeg godt forstaa, at min mand nogle gange foeler et lille stik, naar vores boern ikke kender til de ting, som for os som foraeldre er noget af det vi selv gerne vil give videre.  (fx. er Bamse og kyllingen blevet valgt fra til fordel for engelsk boernetv)
Meget af den kulturelle arv videregives selvfoelgelig gennem den litteratur vi laeser for vores boern, men der er ogsaa en del skoleting, som vores boern kommer til at "mangle" lidt fra england. Ikke bare i forhold til  det der undervises i, men ogsaa helt almindelig ting, som dinnerladies, lege fra skolegaarden og lollipop-manden.

Naar vi saa er i London for at besoege familien - ligesom nu - er der altid en vis portion kulturelle almindeligheder, der skal indhentes, mens vi drikker de obligatoriske 10 kopper the om dagen. I gaar var det isbilens fine melodi, som drengene ikke reagerede paa ... Saa vi tog forskud paa efteraarsferien med at hilse paa isbil (naermere iskoisk paa hjul) og afslutte en god dagsrejse med softice. Nogle gange har man helt sikkert paa fornemmelsen af, at man faar det bedste med fra begge verdener. 

Beg(r)avet

BeGRAVet i hverdagstrivialiteter som vasketøj og babygylp (dog stadig ufattelig glad og lykkelig ... mærkeligt nok) har jeg nu i 5 dage forsøgt at poste dette indlæg.

I sidste uge var Lola og jeg med tog til København. Lola var et pragteksemplar af en god rejsebaby og imorgen  - lørdag - tager hele familien til London - og så er det altså meget rart at Lolas rejsegen er blevet afprøvet inden da. (tro mig ... der KAN være meget langt til London med offentlig transport i begge ender af en flyvetur).

Det var også i sidste uge, at jeg blev: BeGAVEt med flere skønne pakker ...

1. Lækker pakke fra Heidi med bloggen Mig og Maya. I august deltog jeg i en lille pakkeleg, som Heidi havde skrevet om på sin blog, der gik ud på at man skulle vælge en farve og et tal. Derefter skulle Heidi så lade sig inspirere af mit tal (som var 4) og min farve (som var grøn) og efterfølgende sende en pakke inspireret af dette. Jeg blev således den heldige ejer af disse her - lavet med både gavmildhed, visdom, kærlighed og glæde!

De er bare så skønne! ligesom den fine hæklede rangle Heidi havde lavet til Lola (men den må jeg fremvise senere, da jeg desværre ikke har fået taget billede af den i bagklogskabens lys skulle jeg helt sikkert have taget billeder, da jeg modtog pakken! 
 - og er nu igang med at udtænke en gave til Heidi med Lilla og tallet 3 som kodeord - Jeg tror nok jeg har fundet ud af det ;-) Nu skal depechen gives videre. Nogen der har mod på en pakkeleg?

2. Forsinket fødselsdagsgave fra min søster, som lod sig inspirere af min ønskeseddel på pinterest til at købe disse her lækre sko fra Toms. Min søster bor i USA og gaver fra hende er helt klart en super bonus, når hun nu ikke lige er rundt om hjørnet. og sko er bare SÅ meget billigere i USA!

Jeg er flyttet ind i dem og vil helst ikke have dem af igen. Mine fødder elsker dem! (det gør jeg altså også) Elsker også konceptet "One for One" - med at mine sko giver et par sko til én, der har brug for det. Historien om TOMS er helt klart værd at læse mere om. Det kan du her

RESTEN AF DET DER SKER I MIT LIV ... KAN JEG IKKE HUSKE I SKRIVENDE STUND ;-)

Erfaringer ...

Er vist et pænt ord for fejltagelser! Jeg er således - siden sidst - blevet et par erfaringer rigere. Jeg har blandt andet lært  erfaret:

- at fondant ikke smager godt nok til, at pine sig selv for at lave kager, der kommer til at ligne et fodboldstadion udsat for et trafikuheld. 

- at småkager, der ligner afskårne fingre er et gigahit - Som fødselsdagskager i en første klasse. (Men det er en god idé, at gøre lærerne opmærksomme på at uddeling bør ske, når man er færdig med det man skal nå ... Børn får ikke lært så meget EFTER indtagelsen af afskårne fingre! 

- at børnefødselsdage med 13 drenge er skønt - for ham der er i centrum, men potentielt efterlader mor og far som to overkørte pindsvin ... Er der mon overhovedet nogle forældre, som helt ærligt synes, at det er SJOVT? (Så vil jeg gerne hyre dem til at afholde alle fremtidige børnefødselsdage her i hytten)

- at selvom børn er lykke i allerstørste potens, så er de altså også den største dræber for parforholdet! (Man skulle helt klart skamme sig for at tro - og lykkeligt glemme - at det var undtagelsestilstand før mellemstedrengen blev to). 

Må jeg byde på en ... finger?

Min ældste dreng har fødselsdag på fredag og skal selvfølgelig have kage med i skole. Af alle kager i hele verden har han valgt dem her:

Ikke den mest almindelige "fødselsdagsgodte" til lærere og elever. Men hvad kan man gøre? Andet end trøste sig med, at han da i det mindste har humor!

Billedet har vi lånt fra denne hjemmeside  (der ironisk nok hedder himmelske kager), hvor der også er henvisning til en opskrift (skulle andre få lyst til de lidt makabre fingre ...)

En del af mit hjerte ...

har jeg tabt i alle de byer, jeg har boet. I nogle af dem blev det næsten fortabt.

Jeg voksede op i en mindre provinsby og havde en tryg barndom. Med min pubertet kom udlængslen. Følelsen af at blive fastholdt og ikke helt passe ind i "kassen".
Jeg husker allerbedst det at være fuld af drømme, og den indædte følelse af når-jeg-kan-skal-jeg-bare-så-langt-væk-her-fra-det-her-HUL.

Jeg startede med at flytte til København, så snart jeg kunne se mit snit til det! Åh, København. Den første by jeg tabte mit hjerte til. København var lig med frihed og parker og musik og teater og cykelstier med fart på og anonymitet i passende mængde og ikke mindst PERSPEKTIV og en lufthavn med en kæmpestor dør til resten af verden!

Pludselig fik jeg mulighed for at flytte til Amsterdam med mit arbejde. YAY! For Amsterdam var ligesom København på mange måder, bare mere eksotisk og med endnu større lufthavn og dør til resten af verden. Jeg flyttede ind i et forårskådt Amsterdam sammen med 4 andre unge, der også arbejdede for NGO'er i byen og havde fantastisk udsigt til kanalen fra vores lille byhus. Det var så smukt og dén by forelskede jeg mig også i. Tabte mit hjerte til.

Granada.Min trejde forelskelse var spansk og varer ved endnu. Også selvom jeg ikke længere bor dér. I den by fandt jeg min mand og tog ham med ham væk derfra. Væk fra et socialt liv ude af huset istedet for inde. Varme, café con leche på fortovsbar i morgenvintersol, tapas, oliven og lækker rødvin, der er til at betale sig fra. Det tog næsten to år at "komme hjem" til Danmark. Alligevel er der et stik i hjertekulen, når jeg husker tilbage.
Jeg elsker vores liv ligenu og de mennesker, jeg har omkring mig. Min mand er dog aldrig faldet til i DK og jeg har lovet ham, at vi tager tilbage til solen en dag ...
Det løfte agter jeg helt sikkert at holde!  - En dag, når det igen føles rigtigt at komme tilbage i kendt favn  havn. Indtil da nyder jeg vores liv her og sætter pris på de mennesker vi har omkring os. Provinsen har også sin egen charme!

Hængepartier ...

Jeg følger med på Annamette Fuhrmanns blog. Hun stiller spørgsmål. Nogle gange er de helt i ærmet og jeg får sådan et lille småfilosofisk indspark til dagen og vejen. I går spurgte hun:

Hvad er dit største hængeparti?

Jeg har tænkt helt vildt meget over det, men det eneste svar jeg kan komme i tanke om er:  mine bryster

Jeg ville helt vildt gerne kunne komme på et bedre svar. Et smartere ... et noget andet svar, der ikke får mig til at overveje om vi virkelig er der, hvor andre mennesker skal passe på fødderne, hvis jeg skulle smide BH'en. Og hvorfor overdrive?? Jeg ved det ikke ... Men jeg har det som om min hjerne er pakket ind i cellofan, der er så gennemsigtig, at jeg ikke kan se, hvor tapen er placeret og dermed heller ikke lige kan få den "pakket" ud igen. 

Men vi har det godt. Allesammen. Manglende hjerne eller ej. Var endda afsted til strikkehygge med mine kollegaer i går aftes og selvom jeg ikke fik strikket så meget, hyggede jeg enormt meget med at spise alle lækkerierne, der var stillet frem. Kan man ikke strikke, kan man godt hjælpe værten med at få ryddet bordet! (Ikke så mærkeligt at jeg faktisk elsker det der amning, når det betyder et turbostofskifte, der virkelig virker!)  - Også selvom man føler sig som et forvokset og menneskeliggjort hængeparti. Det tager vi med. 

PS: I går fik jeg mulighed for at putte Lola i en rigtig sød barselsgave fra Jane, som havde købt kjole af by Slyngel. Jeg synes helt sikkert, at hun er lækker i kjolen! 

Fabelagtige Fabelkompagni

Der har været teaterfestival i byen i denne weekend og som altid er det en SKØN SKØN oplevelse, fordi man helt gratis kan få en på opleveren, som både børn og voksne kan nyde godt af.
I denne omgang kom jeg dog selv kun afsted til en enkelt forestilling, da babyer og teater ikke går så godt i spænd.
Vi var inde at se "Den skønne finist-falk" (uden baby, der blev hjemme hos faren). Det var en skøn og fængslende fortælling af et gammelt russisk folkeeventyr tilsat smuk musik ...

Det var de skønne damer på billedet, der havde lavet forestillingen. Hvis de kommer i nærheden af dig og du får mulighed for at se og høre dem, er de værd at bruge tid på. Billedet har jeg lånt fra deres hjemmeside her

Mmmmmmmmmmmmmm for Ming

For Ming har lavet cupcakes og nogen har delt dem på pinterest (af hjertet TAK!) - FOR SE DEM LIGE:

- dem har Ming helt sikkert styr på!
Vi har afprøvet nummer 12, som er en gulerods cup Cake ...  Den næste "prøve" bliver svær at vælge. Men for én, der er født lækkersulten ... Er der vist ikke noget valg!
Vi MÅ prøve dem alle! Min mand og drengene er med på ideen - og det er jeg også!
Tjek hjemmesiden her med opskrifterne

ÆLLE VÆLLE ÆLSKER ...

I dag sætter jeg bare så stor pris på:

- Min skønne familie! (selvsagt ... )

- Min Kindle  (fordi man kan læse, mens man ammer uden fare for at baby får en tung bog i hovedet ... OG Ken Follets nye bog er blevet leveret via WI-FI. Dobbelt godt, når det tilmed er en overraskelse fra min mand, som ved hvor længe jeg har ventet på, at ham Follett skulle blive færdig med lige præcis dén bog)

- Min "Moby Wrap"  (fantastisk til mig, der gerne vil have hænder fri, men også har en baby, der er tilhænger af at sove på mors/fars arm. Tak søster ... Det er og bliver en genial gave, som stadig "holder" til 3. barn)

- Marabou Premium French Nougat (MUMS) 

- Mit nyeste krea-køb (som bare fylder mig med glædelse ... især i kombi med Zauberball Floral Language)