Kulturforskelle ...

Er ikke noget vi til dagligt maerker helt vildt meget til i vores blandingsfamilie med far fra England og mor fra Danmark.  Nok mest fordi de ikke er ligefrem slaaende ... men de er der.

Det er isaer efter at aeldstesoennen er startet i skole,  at de viser sig.  Og som baade mor og laerer er det ikke altid nemt, at skulle forklare hvorfor det liiiiiiiiiige er vigtigt at alle foraeldre kommer til foraeldremoederne (hvis man ikke forstaar hvad der bliver sagt), hvorfor man skal blive enige om alting og komme hinanden ved socialt til diverse arrangementer og hvorfor foraeldre kan bestemme at deres boern skal vente med at starte i skole til  de er 7. You name it!  (ligner jeg maaske en repraesentant for den latente kultur det danske skolesystem emmer af?)

Uden at skulle gaa i detaljer med de her ting, som jeg ikke havde overvejet saa uendeligt meget, inden jeg moedte min mand, er det jo faktum at vi begge "kommer fra" to forskellige kulturer. Og dermed videregiver en del af det til vores boern. 

Eftersom vi bor i Danmark er der saa ogsaa en del kameler min mand maa sluge (ogsaa selvom han saetter helt vildt meget pris paa mindst lige saa mange gode ting i det danske skolesystem).

Naar det saa er sagt, saa kan jeg godt forstaa, at min mand nogle gange foeler et lille stik, naar vores boern ikke kender til de ting, som for os som foraeldre er noget af det vi selv gerne vil give videre.  (fx. er Bamse og kyllingen blevet valgt fra til fordel for engelsk boernetv)
Meget af den kulturelle arv videregives selvfoelgelig gennem den litteratur vi laeser for vores boern, men der er ogsaa en del skoleting, som vores boern kommer til at "mangle" lidt fra england. Ikke bare i forhold til  det der undervises i, men ogsaa helt almindelig ting, som dinnerladies, lege fra skolegaarden og lollipop-manden.

Naar vi saa er i London for at besoege familien - ligesom nu - er der altid en vis portion kulturelle almindeligheder, der skal indhentes, mens vi drikker de obligatoriske 10 kopper the om dagen. I gaar var det isbilens fine melodi, som drengene ikke reagerede paa ... Saa vi tog forskud paa efteraarsferien med at hilse paa isbil (naermere iskoisk paa hjul) og afslutte en god dagsrejse med softice. Nogle gange har man helt sikkert paa fornemmelsen af, at man faar det bedste med fra begge verdener.