Taberholdet

Indrømmet. Jeg er sindsygt bange for at gå glip af noget sjovt. Noget, hvor man oplever noget sammen med andre. Møder nye mennesker. Noget, hvor man får en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Så forleden dag fik jeg tilmeldt mig en gruppe på Facebook for mødre på barsel i min by. I første omgang virkede det som en rigtig god idé. Godt initiativ og alt det der. 

Senere var jeg i tvivl og kunne ikke rigtig finde ud af, hvorfor jeg lige skulle være med. Ubevidst kanalisering af energier - kan man kalde det det? 

De kloge siger, at man skal bruge sin angst som en drivkraft. Ikke noget problem. I retrospekt er det selv samme drivkraft (og det der med at være bange for noget kan godt misforstås på en rigtig træls måde), der får mig ud i situationer og indmeldt i grupper, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at være i. 

Er derfor også havnet på taberholdet. Noget med at man kunne vinde noget, for at tabe sine overflødige kilo fra graviditeten.Og så klappede fælden. Jeg kampsveder allerede ved tanken om, hvor usundt det vil være for mig at deltage i "sådan noget". Bare for at klargøre, hvad jeg mener med det så handler det om følgende:

1. Jeg har 1 gang i mit liv været på slankekur og fandt ud af at min hjerne ikke funker med de der forbud. Hvilket resulterede i at jeg grovåd - bare fordi jeg ikke måtte. (ligesom ikke rigtig formålet med det koncept)
2. Jeg er en sindsygt dårlig taber - i spil fx. Frygter måske derfor, at jeg ender med at blive sådan lidt manisk og kontrollerende overfor mig selv, fordi jeg vil vinde og det gør man KUN ved at tabe sig. (og det er jo ikke sjovt at være sin egen personlige kommandante)
3. Må man overhovedet gå træningsamok, når man ammer for at genvinde tabte tiders stramme hud - eller omvende flæsk til seje muskler? 
4. Hvad går jeg mon glip af i den almindelige verden fuld af julelækkerier, hvis man skal vinde som taberhold- for kan man gennemføre en slankekur på kun et stykke kage om dagen?