Sider

onsdag den 31. oktober 2012

Hulter til bulter

Livet her i hytten er for tiden præget af undetegnedes brystbetændelse for hele hulen da, HVOR gør det bare sindsygt ondt  og medfølgende feber i børnestil på 39,8. Jeg er stadig fuldstændig måbende over, hvor slatten man bliver af sådan en omgang.

Men så er det godt, at man har Halloween og forældrekaffe i børnehaven med 11 forskellige splatterkager eller hvad man nu lige kalder sådan nogle uhyggelige nogen?  Det gjorde mig ekstra glad, at der var så mange forældre, der ikke havde tid til at spise dem. Det havde jeg! (selvom jeg i sidste uge lovede mig selv, at nu skulle jeg på kur - af den slags, hvor man kun må spise et stykke kage om dagen, fordi selv amning har sine grænser for, hvor meget stofskiftet bliver boostet)

Man bliver så sgu da helt glad i hatten af den slags overflod! Bliver også glad i hatten over at Lola nu bruger sut. Det frigiver en helt masse tid ... som jeg ikke tidligere har haft til KREA.

Det første færdige projekt kan jeg ikke vise før om et par dage, når det lander hos modtageren ... men jeg er glad, for jeg har helt selv lavet det OG det indeholder også genbrug/redesign i skøn kombi ;-)

Her er et lille glimt ... af WIP som i næsten færdigt



PS: Et godt råd. Næste gang du ser en lalleglad jubelidiot på kagerov og babygylp i striber på ryggen ned af sin cardigan. Vil du så ikke godt være den venlige sjæl, der måske lige gør opmærksom på det? så kunne jeg måske blive fri for at græmme mig knap så meget  Det er lidt i samme stil, som et kærligt Nej. Det er langt værre at lade være .... bide tænderne sammen og tænke på noget andet! 







mandag den 29. oktober 2012

Bloglotteri

Jeg har været ved at rydde op i gemmerne og fandt disse lækre stoffer, som jeg ved der bliver sat stor pris på i blogland. (Endelig en god grund til at springe ud i mit første bloglotteri)


Stofferne er af forskellig størrelse, men er perfekte til patchwork eller andre mindre projekter. Du kan se enkeltbilleder af stofferne her:


Reglerne for deltagelse:
 1. lod for fast læser og kommentar
5. lodder for at linke til bloglotteriet på din blog 
(Brug gerne det øverste billede)





torsdag den 25. oktober 2012

Herfra hvor vi står ...

Og ser på vores gamle højtelskede verdenskort på væggen

Lolapigen og jeg. Er hele verden foran os. Drømmene flyver afsted. Vi rejser ud over verdens have. Jeg er i dyb reflektion over, hvad VI vil med vores liv sammen som familie. Det er som om at den her barsel er blevet et pusterum fra dagligdagen. Jeg kan mærke at det er godt. At det er sundt, at have tid og ro til at revurdere vores liv.
Men også lidt "farligt", for det bringer også en helt masse tanker med sig om, hvad jeg ikke vil. Og jeg vil ikke tilbage til det sted med stress og jag, hvor jeg var for bare 5 måneder siden. Så min mand og jeg har kigget hinanden dybt i øjnene og lovet at vi sammen -stille og roligt- går der hvor vi vil hen. Med et aftalt fokus - et eneste mål. Mere lykke mindre brun sovs!
Første skridt på vejen, var at forlænge barslen med 14 uger. Det blev, der lavet aftaler om i mandags ;-)
Næste skridt bliver at planlægge, om vi kan tilbringe de 14 uger på en længere rejse ... Penge, arbejde, bonusbørn og de to stores skole (til den tid) spiller ind. I mellemtiden er jeg fast besluttet på at drømme, mens jeg nyder det liv, jeg har her. (Hvilket slet ikke er så svært, når man har Jamaican ginger cake freestryle hjemmebag, der venter på køkkenbordet. Mums).

tirsdag den 23. oktober 2012

Hvorfor???

Helt ærligt! Hvor dum kan man være?
Hvorfor ... HVOFOR melder jeg mig til Zumba, når jeg nu bare ved at det der Yoga har jeg bare så meget styr på på den der det-go-karma-måde? 
Jo, jeg ved godt at yoga var i morges og Zumba er en uheldig kombination for mig og både krop og sind! (det er der sikkert flere koordinationsudfordrede der kan istemme sig?) Der er jo ikke noget der i virkeligheden hedder optimal frustration i mit leksikon. Det virker ikke for mig ... At blive så frustreret at jeg sveder tårer i frustration. Måske er jeg bare så naiv, at jeg tror at tiden er til at give mig selv en chance til. Hvem vil ikke gerne være sådan en der danser sig af med farmorarmene til evig selvforherligelse? 

Der er i alle tilfælde en grad af selverkendelse, der pludselig kommer over mig: der er stadig en del af mig som tror at jeg kan blive til andet end det jeg er ... 

Naiv eller bare åben for forandring? Hmm ...

Opdatering kl. 23.11 - JEG er hermed selvudnævnt ZUMBADRONNING! Jeg kunne ikke så godt finde ud af det, men det var SÅ sjovt og jeg blev så længe timen varede og instruktøren overlevede og det gjorde jeg også! YAY

søndag den 21. oktober 2012

Overstimuleret

Kan man åbenbart også blive som voksen.
Det sker blandt andet, når 3 børn står og kræver, at de hver især skal høres NU! - samtidig med at man skal bage to forskellige slags kager (en til gamle elever i skønne 8.a, der aldrig har fået andet end is, fordi jeg bare aldrig fik mig nosset sammen til andet - og kokosmakroner! Til kollegaerne som trænger til noget sødt ALTID ;-)
Oveni hatten skal man jo også lige forsøge at holde styr på alt det lavpraktiske (der langsomt hober sig op, så vores hus snart har konkave vægge) og her taler vi altså snarlig mangel på vasketøj som underbenklæder,trøjer uden gylp etc etc., ROD på alle vandrette flader, og tusind ting, der slet ikke har fundet en anden plads end stuegulvet. Sybunker, huskelister i tocifrede mængder (som vi selvfølgelig har glemt hvor er ... ) og så videre. Hvor finder en overstimuleret mor så plads til at sidde og stirre ud i luften?

Først foran forbrydelsen (som jeg kun så halvdelen af), så i ammestilstand og en god bog og til sidst med bloglæsning og efterfølgende lettere klarhed:

Jeg trænger til en god omgang fysisk og mental oprydning - inden jeg får stress. Heldigvis udløber min fitness pause i morgen og Yogaen venter igen! Ah ...

Indtil da krydser jeg blot fingre for, at min arbejdsplads er enige med mig i, at jeg godt må forlænge min barsel med 14 ugers ubetalt orlov ... (Krydser alt hvad krydses kan)

tirsdag den 16. oktober 2012

Hurra!

Jeg har vundet mit første bloglotteri og tager hermed alle mine ord i mig igen, da jeg engang kom til at sige, at jeg heller aldrig vinder noget. Jeg burde skamme mig.
Og det var det her, jeg vandt på bloggen: Avmeg ... (en rigtig skøn blog!)

Bloglotteri hos Avmeg
Indenfor de nærmeste dage skal jeg hjem til min mor og jeg pønser på at rode i hendes vintageknapper og andet genbrugsguld, når jeg samler sammen til mit eget første bloglotteri for at fejre, at jeg nu har hele 28 læsere. Jeg får jo storhedsvanvid lige om lidt ... ;-)

mandag den 15. oktober 2012

Rejseleder ...

Bliver jeg helt sikkert aldrig ... men har på trods af at kunne fortælle stolpe op og ned om diverse rejsefadæser, verdens bedste børn at rejse med. Hvor heldig er man ikke lige, når man kan vække sine 3 børn (ok, den mindste røg godt nok i strækviklen) kl 03.40 om natten og marchere dem til lufthavnsbussen 1 km væk fra farmors hus uden at de så meget som brokker sig bare en lille bitte smule? Og stadig ikke har gjort det, da vi lander i vores eget hus ved middagstid efter denne rejseplan: bus-fly-bus-tog-bybus ...
(Jeg føler mig SÅ ubeskrivelig heldig!)

For mens far og mor render rundt i cirkler, tager de det hele med et smil og finder selv ud af det ...
(Billedet her er taget i London mens jeg rendte rundt for at lede efter et sted at tjekke vores rejse Oysterkort ud, fordi systemet var gået ned på praktisk talt hele stationen)




lørdag den 13. oktober 2012

Nogen kan ...

Godt finde ud af at vaere kreative ... mens en anden bruger begge haender paa at jonglere baby og minder sig selv om, at der er en tid til alting.

tirsdag den 9. oktober 2012

Med tiden ...



bliver det mindre slemt, naar jeg naar aarsdagen for min fars doed. Havde vi vaeret i Danmark, ville jeg have taget mine boern med ud til gravstenen med nogle smukke blomster og en graeskarlygte fra drengene ...
Men i London har vi soerget for at have en familiedag med "lots of love" og ud i det blaa. Det har vaeret den skoenneste dag og vi brugte turen med Tuben paa at fortaelle historier - som bedstefar gjorde det da min soester og jeg var smaa. Og taarerne har mest vaeret dem man graeder, fordi man er glad for det man fik med sig paa vejen ... en allerhelvedes masse kaerlighed (og det er der jo ikke nogen der kan tage fra en) :-)

mandag den 8. oktober 2012

På tur ...

Igår var det et gensyn med West Ham Park. Lola i viklen, en fodbold til drengene, bonus(teenage)datter og så ellers ud og nyde solens varme stråler - uden jakke, regn og rusk! Suk ...

I dag regner det dog. Drengene og min mand er ude for at hente en klapvogn vi har købt, da en barnevogn bare ikke dur i London og vi derfor lod "den store kasse" blive hjemme (Desuden er det endnu en gammel  "kulturforskel" at en barnevogn er et must og at børn har godt af at sove ude) Så mens jeg foretrækker barnevognen derhjemme, foretrækker manden klapvognen (der om vinteren udstyres m den skønneste rulamsmuffe som beskyttelse mod kulden)

Vi har endnu ikke fundet ud af, hvor vi tager hen. Indtil videre har vi talt om en tur op ad South Bank (der altid er fuld af liv, gadekunstnere og mit elskede Tate modern museum), en tur til Greenwich park og marked, trafalgar square med de skønne løver eller den største legetøjsforretning?  Jeg ved kun at jeg glæder mig!


søndag den 7. oktober 2012

Kulturforskelle ...

Er ikke noget vi til dagligt maerker helt vildt meget til i vores blandingsfamilie med far fra England og mor fra Danmark.  Nok mest fordi de ikke er ligefrem slaaende ... men de er der.

Det er isaer efter at aeldstesoennen er startet i skole,  at de viser sig.  Og som baade mor og laerer er det ikke altid nemt, at skulle forklare hvorfor det liiiiiiiiiige er vigtigt at alle foraeldre kommer til foraeldremoederne (hvis man ikke forstaar hvad der bliver sagt), hvorfor man skal blive enige om alting og komme hinanden ved socialt til diverse arrangementer og hvorfor foraeldre kan bestemme at deres boern skal vente med at starte i skole til  de er 7. You name it!  (ligner jeg maaske en repraesentant for den latente kultur det danske skolesystem emmer af?)
Uden at skulle gaa i detaljer med de her ting, som jeg ikke havde overvejet saa uendeligt meget, inden jeg moedte min mand, er det jo faktum at vi begge "kommer fra" to forskellige kulturer. Og dermed videregiver en del af det til vores boern. 
Eftersom vi bor i Danmark er der saa ogsaa en del kameler min mand maa sluge (ogsaa selvom han saetter helt vildt meget pris paa mindst lige saa mange gode ting i det danske skolesystem).

Naar det saa er sagt, saa kan jeg godt forstaa, at min mand nogle gange foeler et lille stik, naar vores boern ikke kender til de ting, som for os som foraeldre er noget af det vi selv gerne vil give videre.  (fx. er Bamse og kyllingen blevet valgt fra til fordel for engelsk boernetv)
Meget af den kulturelle arv videregives selvfoelgelig gennem den litteratur vi laeser for vores boern, men der er ogsaa en del skoleting, som vores boern kommer til at "mangle" lidt fra england. Ikke bare i forhold til  det der undervises i, men ogsaa helt almindelig ting, som dinnerladies, lege fra skolegaarden og lollipop-manden.

Naar vi saa er i London for at besoege familien - ligesom nu - er der altid en vis portion kulturelle almindeligheder, der skal indhentes, mens vi drikker de obligatoriske 10 kopper the om dagen. I gaar var det isbilens fine melodi, som drengene ikke reagerede paa ... Saa vi tog forskud paa efteraarsferien med at hilse paa isbil (naermere iskoisk paa hjul) og afslutte en god dagsrejse med softice. Nogle gange har man helt sikkert paa fornemmelsen af, at man faar det bedste med fra begge verdener. 

fredag den 5. oktober 2012

Beg(r)avet

BeGRAVet i hverdagstrivialiteter som vasketøj og babygylp (dog stadig ufattelig glad og lykkelig ... mærkeligt nok) har jeg nu i 5 dage forsøgt at poste dette indlæg.

I sidste uge var Lola og jeg med tog til København. Lola var et pragteksemplar af en god rejsebaby og imorgen  - lørdag - tager hele familien til London - og så er det altså meget rart at Lolas rejsegen er blevet afprøvet inden da. (tro mig ... der KAN være meget langt til London med offentlig transport i begge ender af en flyvetur).

Det var også i sidste uge, at jeg blev: BeGAVEt med flere skønne pakker ...

1. Lækker pakke fra Heidi med bloggen Mig og Maya. I august deltog jeg i en lille pakkeleg, som Heidi havde skrevet om på sin blog, der gik ud på at man skulle vælge en farve og et tal. Derefter skulle Heidi så lade sig inspirere af mit tal (som var 4) og min farve (som var grøn) og efterfølgende sende en pakke inspireret af dette. Jeg blev således den heldige ejer af disse her - lavet med både gavmildhed, visdom, kærlighed og glæde!


De er bare så skønne! ligesom den fine hæklede rangle Heidi havde lavet til Lola (men den må jeg fremvise senere, da jeg desværre ikke har fået taget billede af den i bagklogskabens lys skulle jeg helt sikkert have taget billeder, da jeg modtog pakken! 
 - og er nu igang med at udtænke en gave til Heidi med Lilla og tallet 3 som kodeord - Jeg tror nok jeg har fundet ud af det ;-) Nu skal depechen gives videre. Nogen der har mod på en pakkeleg?

2. Forsinket fødselsdagsgave fra min søster, som lod sig inspirere af min ønskeseddel på pinterest til at købe disse her lækre sko fra Toms. Min søster bor i USA og gaver fra hende er helt klart en super bonus, når hun nu ikke lige er rundt om hjørnet. og sko er bare SÅ meget billigere i USA!



Jeg er flyttet ind i dem og vil helst ikke have dem af igen. Mine fødder elsker dem! (det gør jeg altså også) Elsker også konceptet "One for One" - med at mine sko giver et par sko til én, der har brug for det. Historien om TOMS er helt klart værd at læse mere om. Det kan du her

RESTEN AF DET DER SKER I MIT LIV ... KAN JEG IKKE HUSKE I SKRIVENDE STUND ;-)





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...