Sider

torsdag den 24. oktober 2013

Sykursus på slum

I går aftes kom jeg hjem med denne skæve skønhed og kunne næsten ikke få armene ned af begejstring, for det er længe siden, at jeg har været så stolt af mig selv - (og faktisk har hygget mig så meget med at sy).


Jeg lærte at sy lynlås i - som er gemt mellem yder - og inderfoer. (Måtte godt nok tage ca 10 billeder, for at jeg kan huske, hvordan det blev gjort).

Min aften blev kun bedre af, at Silvia - som faktisk laver Sy-programmer i fjernsynet - fortalte, at en del af hendes firmanavn faktisk hedder "hecho de ojo", som egentlig betyder at det er lavet på øjemål. YES! På slum og øjemål er næsten det samme - og jeg følte virkelig, at jeg var havnet på rette hylde. 
Inden vi gik hjem fik vi også nogle gode råd til, hvordan man kunne gøre sine ting bedre - så næste gang vil jeg bl.a prøve at lave lynlåskanten mindre synlig. 

Når jeg kommer hjem til Danmark, skal der produceres julegaver til den helt store guldmedalje - og i morgen aften, kommer jeg forhåbentlig afsted til strikke/hækleklub med nogle af dem, jeg mødte til sykurset i går. Det var gået min næse forbi, at der faktisk allerede eksisterede en åben strikkegruppe i Granada. Det er et kæmpe plus i min bog - man burde altid strikke(hækle) i fællesskab! 

Hvis du nogensinde kommer til Granada og har lyst til at kigge forbi til ulden lykke, har gruppen - Alhambra Knits - en Facebook side: klik klik .

tirsdag den 22. oktober 2013

Noget om syning og en workshop ...

I morgen skal jeg på sykursus. Egentlig kan jeg godt sy, men der er alligevel en hel del, der halter, når jeg syr. Mest fordi jeg bare altid har prøvet mig frem og fundet ud af, hvad der virker - og en hel del om noget af det, der ikke virker. (host host)
Jeg har måttet indse, at jeg er en af den slags mennesker, der bare aldrig kommer til at sy tøj til mine børn - eller mig selv for den sags skyld. Jeg ville helt vildt gerne, men ved symaskinen møder jeg helt sikkert mine kreative begrænsninger. For det første er der alt det der klipperi. Min tålmodighed løber løbsk (forsvinder som dug for solen), når jeg skal sidde der med knappenåle og alt det andet gejl man ligesom har brug for. Det betyder at jeg ofte klipper sådan lidt på slum og ender ud med noget, der enten er vind og skævt - eller aldrig kommer videre fra opklipningen. 
Jeg har dog fundet et kompromis med mig selv, for jeg kan jo egentlig godt lide at sy. SÅ: jeg syr kun ting, der godt kan tåle at blive klippet og syet på slum. Og det er egentlig ret godt, for jeg er næsten altid veltilfreds, når jeg er færdig med mine syprojekter og de er næsten så unika, at det burde være forbudt. 

 Nu skal jeg så på kursus med 8 andre spanske kvinder. Og det tror jeg bliver rigtig godt, for det er lige til at overkomme. Vi skal nemlig sy toilettasker og snakke og kreahygge - og det kan jeg virkelig godt lide. Egentlig sørger syersken, som holder workshoppen, for alt med stof og gejl (Jamen, det er jo luksus!) Men min svigermor (som var på besøg hele sidste uge) var så sød at efterlade et meget fint håndvævet stykke stof fra Tyrkiet, som jeg måtte få til at klippe i, så i morgen pakker jeg min saks og mit nye stof under armen og drager ud for at lære at sy -på den lidt mere beherskede - og knap så unikke - måde. Måske er det endda noget man tør give væk.
Har jeg sagt at jeg glæder mig?

mandag den 21. oktober 2013

Hækletøs

For et par år siden købte jeg, til et julemarked i Horsens, en kop af kunsteren og keramikeren Helle Deichmann. Den stod der og var så uendelig perfekt med alle dens små billeder, fine farver og imperfektioner - OG så stod der hækletøs på den. Jeg har aldrig haft en kop, jeg har været så glad for, fordi den "fortalte" en historie om mig. Men lige netop denne kop var MIN! for jeg er en hækletøs - hele vejen ind i mit varme uldne hjerte. (og sådan her så den ud en stille morgen på terassen i Danmark for 24 uger siden)


Hvorfor er det så lige at jeg har brug for at råbe det ud over bjergtoppene? (og ja, der er bjergtoppe her i Spanien) - Det er, fordi jeg selv havde glemt det, men pludselig er nærmest "genfødt" og hele tiden kommer i tanke om den kop, når min hæklepind kommer frem igen.
På det sidste har jeg strikket, strikket og strikket og været så fokuseret på at lave mine egne strikkeopskrifter, at jeg ikke har hæklet mere end en lille blomst i ny og næ. Men nu er der kommet gang i hækleriet igen og jeg er nærmest ved at gå i selvsving. Jeg hækler i hvert et ledigt moment, jeg har mine hænder fri. Det er desværre ikke så ofte, men jeg har da fået hæklet en spencer/kjole til hende den lille.



Den mangler knapper, en lomme og lidt justering i længden, før at jeg er helt tilfreds med opskriften og vil/kan dele, men den er der lige om lidt og så kan jeg forhåbentlig også lægge opskriften på bloggen i str. 1-2 år. Det kunne jo være at der er andre end mig, der synes, at den er fin.

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3091099/?claim=9pyegmjck5e">Follow my blog with Bloglovin</a>

tirsdag den 1. oktober 2013

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...