Hængepartier ...

Jeg følger med på Annamette Fuhrmanns blog. Hun stiller spørgsmål. Nogle gange er de helt i ærmet og jeg får sådan et lille småfilosofisk indspark til dagen og vejen. I går spurgte hun:

Hvad er dit største hængeparti?

Jeg har tænkt helt vildt meget over det, men det eneste svar jeg kan komme i tanke om er:  mine bryster

Jeg ville helt vildt gerne kunne komme på et bedre svar. Et smartere ... et noget andet svar, der ikke får mig til at overveje om vi virkelig er der, hvor andre mennesker skal passe på fødderne, hvis jeg skulle smide BH'en. Og hvorfor overdrive?? Jeg ved det ikke ... Men jeg har det som om min hjerne er pakket ind i cellofan, der er så gennemsigtig, at jeg ikke kan se, hvor tapen er placeret og dermed heller ikke lige kan få den "pakket" ud igen. 

Men vi har det godt. Allesammen. Manglende hjerne eller ej. Var endda afsted til strikkehygge med mine kollegaer i går aftes og selvom jeg ikke fik strikket så meget, hyggede jeg enormt meget med at spise alle lækkerierne, der var stillet frem. Kan man ikke strikke, kan man godt hjælpe værten med at få ryddet bordet! (Ikke så mærkeligt at jeg faktisk elsker det der amning, når det betyder et turbostofskifte, der virkelig virker!)  - Også selvom man føler sig som et forvokset og menneskeliggjort hængeparti. Det tager vi med. 

PS: I går fik jeg mulighed for at putte Lola i en rigtig sød barselsgave fra Jane, som havde købt kjole af by Slyngel. Jeg synes helt sikkert, at hun er lækker i kjolen!