Det har været en kæmpe beslutning at skulle tage og min mand og jeg har nu i næsten 2 måneder snakket frem og tilbage om vores muligheder, drømme og ikke mindst vores begrænsninger. Jeg skulle egentlig have startet på job igen i starten af Dec, men jeg syntes, at jeg havde brug for mere tid, til at stå på sidelinjen, istedet for at vælte tilbage i følelsen af konstant at træde vande i et liv med 3 børn og al deres gøren og laden. Så jeg har været så heldig at min arbejdsplads, har givet mig lov til at forlænge min barsel med ubetalt orlov resten af skoleåret 2013/14. Jeg er så usandsynligt taknemmlig og glæder mig på mange måder over, at vi nu har muligheden for at rejse lidt væk og have fokus på nogle andre ting. Og ikke mindst - jeg kan få lov til at afprøve nogle helt andre jobmæssige sider af mig selv, når jeg kommer tilbage igen. Planen er at skrive flere bøger og fokusere på alt det kreative, der normalt er alt for lidt plads til i et meget travlt lærerliv. Hvor pengene skal komme fra, er jeg ikke helt sikker på endnu. Men jeg holder naivt fast i troen på, at det løser sig - for det plejer det at gøre. Det øver jeg mig så lidt i at "være tilstede i", for det der med at trække sit eget sikkerhedsnet væk under fødderne på sig selv ... det er ikke nemt. (har jeg fundet ud af).
Min barsel har på mange måder været en fantastisk mulighed for at stoppe lidt op og mærke efter. Men når man gør det, er der også en masse andre ting, der pludselig kommer op til overfladen. Som fx. spørgsmålet om, hvad der er vigtigst?
Helt frelste sidder vi så endelig her og er enige om at det vigtigste for os, er OS. Ikke vores ting eller den næste lønseddel. Men bare det, at vi nu får nogle måneder, hvor vi havner i vores lidt slunkne, men velkendte netværk af venner i Spanien (hvor vi jo begge boede, da vi mødte hinanden). Vi glæder os, men er også lidt overvældede - især mig - der nok kommer til at lide en del under savn af mit netværk her. Og så snakker vi slet ikke om, hvor meget jeg er ved at gå i spåner over, at jeg ikke bare kan tage alle mine kreating med.
Nu er jeg dog så småt ved at lægge en slagplan for, hvad der så er smartest at tage med, så jeg ikke går helt bananas i samleriver, mens vi er der. En ting er sikker - der bliver en hel del garn og strikke/hæklepinde i min kuffert!
Glæder mig rigtig selvfølgelig også til at få lidt mere liv i bloggen igen ;-)
Det sidste kreative indslag i huset var disse her - som jeg selv har lavet en opskrift på. De er strikket i BC Garns øko uld/bomuldsmix og så har de fået et par hæklede lapper på knæene.
at det virker.
