Hækletøs

For et par år siden købte jeg, til et julemarked i Horsens, en kop af kunsteren og keramikeren Helle Deichmann. Den stod der og var så uendelig perfekt med alle dens små billeder, fine farver og imperfektioner - OG så stod der hækletøs på den. Jeg har aldrig haft en kop, jeg har været så glad for, fordi den "fortalte" en historie om mig. Men lige netop denne kop var MIN! for jeg er en hækletøs - hele vejen ind i mit varme uldne hjerte. (og sådan her så den ud en stille morgen på terassen i Danmark for 24 uger siden)

Hvorfor er det så lige at jeg har brug for at råbe det ud over bjergtoppene? (og ja, der er bjergtoppe her i Spanien) - Det er, fordi jeg selv havde glemt det, men pludselig er nærmest "genfødt" og hele tiden kommer i tanke om den kop, når min hæklepind kommer frem igen.
På det sidste har jeg strikket, strikket og strikket og været så fokuseret på at lave mine egne strikkeopskrifter, at jeg ikke har hæklet mere end en lille blomst i ny og næ. Men nu er der kommet gang i hækleriet igen og jeg er nærmest ved at gå i selvsving. Jeg hækler i hvert et ledigt moment, jeg har mine hænder fri. Det er desværre ikke så ofte, men jeg har da fået hæklet en spencer/kjole til hende den lille.

Den mangler knapper, en lomme og lidt justering i længden, før at jeg er helt tilfreds med opskriften og vil/kan dele, men den er der lige om lidt og så kan jeg forhåbentlig også lægge opskriften på bloggen i str. 1-2 år. Det kunne jo være at der er andre end mig, der synes, at den er fin.

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3091099/?claim=9pyegmjck5e">Follow my blog with Bloglovin</a>