Sider

søndag den 30. december 2012

Plads til hækling ...

Skal der være!


Og som vinder af Majas bloglotteri, hvor jeg vandt hendes lækre bog "hæklet legetøj" kan jeg se at strikningen må hvile lidt til fordel for hæklingen.

Det første drengene sagde, da de så den fine bog, var at de begge ønskede sig en raket!


Det er så sjældent at de har lyst til noget hjemmegjort, så når de endelig vil er lysten til at lade dem få det STOR!
(Heldigvis ligger der også en masse bomuldsgarn og venter på at blive brugt, så det er jo ren win win - og har jeg nævnt at jeg ELSKER at hækle?)

Posted via DraftCraft app

lørdag den 29. december 2012

En afstikker ...

Jeg har pakket babyen og strikketøjet under armen og taget hjem til min mor. Helt uden drama og bare for at tilbringe et par dage mere i min hjemvendte søsters selskab.
Derhjemme står verdens mest fældende juletræ (og ja det er ammehjernens skyld - og dovenskabens - da vi i sin tid købte verdens billigste juletræ .. og big news: der er helt klart sammenhæng mellem pris og kvalitet også når det handler om juletræer. Jeg nægtede at tro det. Men ... Jeg gør det ALDRIG mere!
Især ikke fordi jeg samtidig har en mand, der NÆGTER at lade mig pelse træet og resten af hytten og få pynten væk. Nisser og så videre rokker sig ikke ud af stedet før til hellig trekonger. Han har nedlagt veto!
Nå, men nu er "græsset på gulvet" så hans kattepine og jeg hygger med søster og strikker, når baby sover.
Jeg er begyndt på mit første resteprojekt fra mit store garnlager. En trøje til Lola. Islandsk strikkeinspireret. Uden opskrift - men med mønster. Det er lidt angstprovokerende, men det ser ud til at virke.

tirsdag den 25. december 2012

Julesul

Vi er kommet helskindet igennem julen og vi nåede at finde juledugen og sidde og nyde en øl mens maden passede sig selv ... Det har været skønt. (og er det stadig)



Det har også været stille og roligt - i et helt igennem rodet hus, der dog var fuldt af gæster og grin og mad og hygge. Lige sådan som julen skal være. Oveni det hele er min søster hjemme fra USA og det varmer mere end noget andet - selvom den der sammenblanding af engelsk jul i dag og dansk jul også gør det.


tirsdag den 18. december 2012

Noget af det bedste ved blogland ...

Er helt sikkert det at modtage en pakke fra en anden blogger, som man endnu ikke "kender" sådan rigtigt.
Jeg har modtaget en rigtig lækker pakke fra Signe med bloggen Nu stopper hesten. Hun havde meldt sig til en pakkeleg, som jeg søgte et par deltagere til. Det gik ud på at man skulle vælge en farve og et tal mellem et og ti, og så skulle. Man lade sig inspirere af dette. Jeg valgte tallet 4 og farven grøn og modtog disse fine pakker fra Signe.


Et par super fine hæklede futter ( og det er ren nostalgi for sådan nogle har jeg næsten spenderet flere år af min barndom i), en pose blandede bolsjer af knapper med mere (;-), en rigtig yndig broche med et superfint lille broderi og sidst, men ikke mindst en skøn bog med retrotapet og fine bånd så man kan se, hvor langt man er kommet i sine notater.
Tusind tak, søde Signe. Jeg glæder mig sådan til at skulle skrive i den fine bog og tage alle de andre ting i brug.

Posted via DraftCraft app

mandag den 17. december 2012

Min hat ... Din hat?

Min hat er strikket færdig og jeg er vildt glad for den.



Der er dog et par ting, der skal laves om for vinden - den der minus 10 grader vind i sidste uge - suser lige igennem. Når man er tidligere ørebarn duer det ikke, så denne hat må have foer. Den er lidt stor i det, så jeg skulle have købt og lavet børnemodellen til mig selv. (Hatten er jo blevet til efter et erhvervet strikkekit hos Stine Hoelgaard, og kittet findes både i voksen og børnestørrelse ;-) næste gang må jeg altså justere lidt i maskerne og bruge mindre pinde til ribben.
Den er strikket i Lima fra hjertegarn, som jeg aldrig har strikket i før, men det er lækkert og kradser ikke, hvilket er et stort plus. Jeg har ikke tal på, hvor mange hatte jeg har lavet og senere måtte give videre, netop fordi de kradsede.
Er der forresten en eller anden i blogland, der vil have denne her:

Den er hæklet i uld fra Læsø, men kan desværre ikke længere huske, hvad garnet hedder. Det er en voksenstørrelse og jeg synes, den er for stor til mit hoved (str. 53 og kan godt lide at hatte slutter til rundt ørerne) og så giver den mig en underlig kulør i ansigtet ...

Jeg har også fundet den her som er strikket i lidt djævlehuestil, ca str. 4-5 år.



Den er vældig fin, når den kommer på og slutter tæt til om ørerne, men passer bedst til en pige og min pige er for lille og den må videre. Garnet der er brugt er en blanding mellem silke og uldblandinger fra Isager, Duo og Blackhill. Efterlad en kommentar med din mailadresse, så sender jeg fluks ;-)

Posted via DraftCraft app

søndag den 16. december 2012

Når man SKYDER papegøjen

Jeg har skudt flere papegøjer på det sidste. DET startede da jeg kom til at købe strikkekittet til en ny hue og derfor blev bekendt med at også jeg kan strikke mønsterstrik - og at det tilmed blev pænt! Nu har jeg så gået og drømt om at lave en trøje i restegarn. Egentlig ville jeg lave en pingvintrøje, som jeg engang havde set, men så så jeg en dame med en lækker islænder sweater i svømmehallen i dag med det her mønster og så fik jeg lyst til at strikke noget islænderstrik til Lola. (hun er lige tilpas lille til at jeg kan overskue det der med mønsteret) Denne cardigan er godt nok strikket i lettlopi, men det tror jeg kradser lidt og så har jeg også garn i gemmerne (!) som skal bruges ... (jo sørme!)



Nu er jeg bare ikke lige helt så god til det der med at strikke i frihånd og lave udregninger. Eller også vil jeg bare hellere, at der er nogen andre der gør det for mig?
Manden - til konen med den lækre trøje - fortalte mig så om denne hjemmeside dedikeret til selv at lave og udregne islandske lopisweatre!
Det er da at skyde papegøjen ... Siden er under alle omstændigheder et besøg værd, hvis man gerne vil selv - med hjælp. HER FINDER DU DEN -
Manden der har udviklet siden har også en blog. Det er lidt strikkenørdet, men helt vildt spændende læsning. Bloggen finder du HER
Jeg er begejstret!

onsdag den 12. december 2012

12.12.12 kl 12.12

Solen skinner og der er (endelig) udsigt til krea, kalorier og kaffe ;-) Håber din dag må blive fuld af skønne ting, der gør dig glad.


Posted via DraftCraft app

søndag den 9. december 2012

Strikkeriets fristelser ...

For første gang i mit liv har jeg købt et strikkekit! Og hvilket et ... Glæder mig sådan til min hue bliver færdig.


Kittet er købt på Stine Hoelgaards strikkeblog ;-) - og ja, jeg ved godt at jeg sagde at nu skulle jeg have brugt de kreating, jeg havde - men ak, sådan gik det ikke!
Tilgengæld har jeg lært at strikke mønster ind. Det er stort og jeg frydes.

Posted via DraftCraft app

søndag den 2. december 2012

Lige tilpas ...

Og lidt til! Det var vist, der vi var (altså ikke børnene) men de skeløjede voksne, som oprindeligt havde troet at det ville være intet mindre en FANTASTISK at toppe første julemarked af med Trapholts julemarked og så lige lave en rigtig hyggelig tur ud af det.
Intentionerne var der ikke noget i vejen med. Det var bare ikke den helt rigtige "scene" til 4 børn mellem 3 og 7 - incl baby og barnevogn. Så de voksne var meget hurtigt noget trætte i hovedet og børnene ligeså.
Stemningen fra fredag var ligesom ikke helt så lyserød - den var vist mest svedig og forpustet med blodsmag i munden. Lyder det overdrevet? - det er det ikke!
Heller ikke selvom, at der var mange smukke ting - For de fleste af dem blev "set" i vildelse, mens jeg, som den ene del af voksenduoen, ledte efter de 400kr jeg havde tabt et eller andet sted, med et barn i en slynge, der ikke lige gad sin svedige forpustede mor i sin egen overtræthed. Imens var den anden del af voksenduoen udfordret med at holde styr på 4 hoppelopper og selvom de to andre børn, var blevet afsat til rejsekammeratens falkeblik og hårde instruktioner om at opføre sig ordentligt, var det ligesom spændende nok at afholde dem fra at høre meget dyre malerier, keramik, dippedutter og dippedatter.
Jeg fandt dog pengene og fik købt en kop af Dorthe Kristoffersen. Den skulle være mandens - hvis han ville have den (for manden i huset vil helst have sin the i en kop med tynde kanter . ligesom en rigtig englænder -og uden for meget tju-bang i farverne). Den kop jeg købte har jeg ikke taget billede af - men jeg har lånt et billede fra Dorthes hjemmeside for at vise, noget andet hun har lavet af i støbt porcelæn.


Min mands kop er helt hvid og med et øje på siden. Enkel - men sjov og skøn på sin egen måde. Jeg blev så glad for at han kunne lide den, for drengene havde valgt den og det betød noget for dem (og mig). 
På et tidspunkt kom vi da også hjem igen og det var dejligt at træde ind i hus med duft af lækker aftensmad og tændte lys i juledekorationerne. AH! 
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange min mand er den stille havn jeg og mit lille cirkus kommer hjem til. Men jeg holder aldrig op med at elske ham for at være det. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...