Åh, mormor!

I tidernes morgen hæklede min mormor dette fine tæppe.

Min mormor var rigtig god til at bruge sine garnrester og jeg elskede, når jeg fik lov til at finde "den næste" farve til et af hendes resteprojekter.
Tæppet her er forvist til udestuen, hvor det spreder lidt farveglæde. Jeg nænner ikke at skille mig af med det. Men det er så slidt nogle steder, at det ikke rigtig dur som hyggetæppe på sofaen mere. Men katten elsker det og det gør jeg egentlig også, på den helt nostalgiske måde, der dufter af barndom og minder om en person, der har været vigtig for en.
Jeg er gået i gang med at gøre min mormor kunsten efter og kunne heldigvis godt "greje", hvordan hun har lavet det. Det er med hæklenål 5, så det går stærkt. Samtidig er det
et resteprojekt, der passer lidt bedre til min tålmodighed, fordi det ikke skal syes sammen bagefter (i modsætning til oldemorfirkanterne).