Jeg har skrevet 100 blogindlæg! 100 indlæg ... og nu igang med nummer 101.
Jeg troede det ikke, da jeg startede med at blogge. Ville have forsvoret at det var umuligt. For faktisk begyndte jeg kun at blogge, fordi jeg ville med på et blogtræf. Og kravet var at man skulle have en blog (Helt rimeligt krav!) - og heldigvis bliver man klogere.
Det var
Jane som en gammel traver i blogland, der spredte om sig med sjove bekendtskaber og oplevelser - (som fx blogtræf). Jeg ville være med, men havde ikke så stor fidus til det der bloggeri. Tidsrøveren kaldte jeg det i starten.
Så var der jo også det der med læserne. Sad bare der og skrev for mig selv. Kunne ikke rigtig finde den der blogidentitet og benet i næsen, til at jeg syntes, at der var noget særligt at byde på her hos mig.
Kunne kun fokusere på det der med at jeg IKKE tager særlig pæne billeder, at jeg ret ofte slet ikke havde til både at være krea og fortælle om det på bloggen. OG at jeg heller ikke har så meget "SE HER" i mit hjem og og generelt bare syntes, at jeg havde travlt med at leve, det der rigtige liv, med mand og børn og aspirerende ønsker om at være en fantastisk ven, kæreste, mor, lærer (fyld selv resten ud)
MEN nysgerrigheden vandt over min skepsis. Fandt hurtigt ud af at man ikke behøver at fremstille glansbilleder af et overfladisk liv for at være med i blogland og at man godt kan have noget at byde på, uden flotte billeder og at læserne lige så stille kommer til, også selv om man ikke gør så stor en indsats.
Blogland har på mange måder taget fusen på mig! Jeg elsker det sjove skæve indblik, jeg får i andre menneskers liv - de nye bekendskaber som nogle gange udvikler sig til mere, når man mødes IRL. Jeg elsker muligheden for ny inspiration og mulighederne som, det at have en blog giver mig ...
