Lolapigen og jeg. Er hele verden foran os. Drømmene flyver afsted. Vi rejser ud over verdens have. Jeg er i dyb reflektion over, hvad VI vil med vores liv sammen som familie. Det er som om at den her barsel er blevet et pusterum fra dagligdagen. Jeg kan mærke at det er godt. At det er sundt, at have tid og ro til at revurdere vores liv.
Men også lidt "farligt", for det bringer også en helt masse tanker med sig om, hvad jeg ikke vil. Og jeg vil ikke tilbage til det sted med stress og jag, hvor jeg var for bare 5 måneder siden. Så min mand og jeg har kigget hinanden dybt i øjnene og lovet at vi sammen -stille og roligt- går der hvor vi vil hen. Med et aftalt fokus - et eneste mål. Mere lykke mindre brun sovs!
Første skridt på vejen, var at forlænge barslen med 14 uger. Det blev, der lavet aftaler om i mandags ;-)
Næste skridt bliver at planlægge, om vi kan tilbringe de 14 uger på en længere rejse ... Penge, arbejde, bonusbørn og de to stores skole (til den tid) spiller ind. I mellemtiden er jeg fast besluttet på at drømme, mens jeg nyder det liv, jeg har her. (Hvilket slet ikke er så svært, når man har Jamaican ginger cake freestryle hjemmebag, der venter på køkkenbordet. Mums).
Uh. Når du finder ud af at få mindre "brun sovs" og mere lykke i livet - sladrer du så ikke lige om hemmeligheden?
SvarSlet