Lige tilpas ...

Og lidt til! Det var vist, der vi var (altså ikke børnene) men de skeløjede voksne, som oprindeligt havde troet at det ville være intet mindre en FANTASTISK at toppe første julemarked af med Trapholts julemarked og så lige lave en rigtig hyggelig tur ud af det.
Intentionerne var der ikke noget i vejen med. Det var bare ikke den helt rigtige "scene" til 4 børn mellem 3 og 7 - incl baby og barnevogn. Så de voksne var meget hurtigt noget trætte i hovedet og børnene ligeså.
Stemningen fra fredag var ligesom ikke helt så lyserød - den var vist mest svedig og forpustet med blodsmag i munden. Lyder det overdrevet? - det er det ikke!
Heller ikke selvom, at der var mange smukke ting - For de fleste af dem blev "set" i vildelse, mens jeg, som den ene del af voksenduoen, ledte efter de 400kr jeg havde tabt et eller andet sted, med et barn i en slynge, der ikke lige gad sin svedige forpustede mor i sin egen overtræthed. Imens var den anden del af voksenduoen udfordret med at holde styr på 4 hoppelopper og selvom de to andre børn, var blevet afsat til rejsekammeratens falkeblik og hårde instruktioner om at opføre sig ordentligt, var det ligesom spændende nok at afholde dem fra at høre meget dyre malerier, keramik, dippedutter og dippedatter.
Jeg fandt dog pengene og fik købt en kop af Dorthe Kristoffersen. Den skulle være mandens - hvis han ville have den (for manden i huset vil helst have sin the i en kop med tynde kanter . ligesom en rigtig englænder -og uden for meget tju-bang i farverne). Den kop jeg købte har jeg ikke taget billede af - men jeg har lånt et billede fra Dorthes hjemmeside for at vise, noget andet hun har lavet af i støbt porcelæn.

Min mands kop er helt hvid og med et øje på siden. Enkel - men sjov og skøn på sin egen måde. Jeg blev så glad for at han kunne lide den, for drengene havde valgt den og det betød noget for dem (og mig). 

På et tidspunkt kom vi da også hjem igen og det var dejligt at træde ind i hus med duft af lækker aftensmad og tændte lys i juledekorationerne. AH! 

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange min mand er den stille havn jeg og mit lille cirkus kommer hjem til. Men jeg holder aldrig op med at elske ham for at være det.