Sider

lørdag den 29. september 2012

Erfaringer ...

Er vist et pænt ord for fejltagelser! Jeg er således - siden sidst - blevet et par erfaringer rigere. Jeg har blandt andet lært  erfaret:

- at fondant ikke smager godt nok til, at pine sig selv for at lave kager, der kommer til at ligne et fodboldstadion udsat for et trafikuheld. 

- at småkager, der ligner afskårne fingre er et gigahit - Som fødselsdagskager i en første klasse. (Men det er en god idé, at gøre lærerne opmærksomme på at uddeling bør ske, når man er færdig med det man skal nå ... Børn får ikke lært så meget EFTER indtagelsen af afskårne fingre! 

- at børnefødselsdage med 13 drenge er skønt - for ham der er i centrum, men potentielt efterlader mor og far som to overkørte pindsvin ... Er der mon overhovedet nogle forældre, som helt ærligt synes, at det er SJOVT? (Så vil jeg gerne hyre dem til at afholde alle fremtidige børnefødselsdage her i hytten)

- at selvom børn er lykke i allerstørste potens, så er de altså også den største dræber for parforholdet! (Man skulle helt klart skamme sig for at tro - og lykkeligt glemme - at det var undtagelsestilstand før mellemstedrengen blev to). 


søndag den 23. september 2012

Må jeg byde på en ... finger?

Min ældste dreng har fødselsdag på fredag og skal selvfølgelig have kage med i skole. Af alle kager i hele verden har han valgt dem her:


Ikke den mest almindelige "fødselsdagsgodte" til lærere og elever. Men hvad kan man gøre? Andet end trøste sig med, at han da i det mindste har humor!

Billedet har vi lånt fra denne hjemmeside  (der ironisk nok hedder himmelske kager), hvor der også er henvisning til en opskrift (skulle andre få lyst til de lidt makabre fingre ...)


lørdag den 22. september 2012

En del af mit hjerte ...

har jeg tabt i alle de byer, jeg har boet. I nogle af dem blev det næsten fortabt.

Jeg voksede op i en mindre provinsby og havde en tryg barndom. Med min pubertet kom udlængslen. Følelsen af at blive fastholdt og ikke helt passe ind i "kassen".
Jeg husker allerbedst det at være fuld af drømme, og den indædte følelse af når-jeg-kan-skal-jeg-bare-så-langt-væk-her-fra-det-her-HUL.



Jeg startede med at flytte til København, så snart jeg kunne se mit snit til det! Åh, København. Den første by jeg tabte mit hjerte til. København var lig med frihed og parker og musik og teater og cykelstier med fart på og anonymitet i passende mængde og ikke mindst PERSPEKTIV og en lufthavn med en kæmpestor dør til resten af verden!



Pludselig fik jeg mulighed for at flytte til Amsterdam med mit arbejde. YAY! For Amsterdam var ligesom København på mange måder, bare mere eksotisk og med endnu større lufthavn og dør til resten af verden. Jeg flyttede ind i et forårskådt Amsterdam sammen med 4 andre unge, der også arbejdede for NGO'er i byen og havde fantastisk udsigt til kanalen fra vores lille byhus. Det var så smukt og dén by forelskede jeg mig også i. Tabte mit hjerte til.



Granada.Min trejde forelskelse var spansk og varer ved endnu. Også selvom jeg ikke længere bor dér. I den by fandt jeg min mand og tog ham med ham væk derfra. Væk fra et socialt liv ude af huset istedet for inde. Varme, café con leche på fortovsbar i morgenvintersol, tapas, oliven og lækker rødvin, der er til at betale sig fra. Det tog næsten to år at "komme hjem" til Danmark. Alligevel er der et stik i hjertekulen, når jeg husker tilbage.
Jeg elsker vores liv ligenu og de mennesker, jeg har omkring mig. Min mand er dog aldrig faldet til i DK og jeg har lovet ham, at vi tager tilbage til solen en dag ...
Det løfte agter jeg helt sikkert at holde!  - En dag, når det igen føles rigtigt at komme tilbage i kendt favn  havn. Indtil da nyder jeg vores liv her og sætter pris på de mennesker vi har omkring os. Provinsen har også sin egen charme!

torsdag den 20. september 2012

Hængepartier ...

Jeg følger med på Annamette Fuhrmanns blog. Hun stiller spørgsmål. Nogle gange er de helt i ærmet og jeg får sådan et lille småfilosofisk indspark til dagen og vejen. I går spurgte hun:

Hvad er dit største hængeparti?

Jeg har tænkt helt vildt meget over det, men det eneste svar jeg kan komme i tanke om er:  mine bryster

Jeg ville helt vildt gerne kunne komme på et bedre svar. Et smartere ... et noget andet svar, der ikke får mig til at overveje om vi virkelig er der, hvor andre mennesker skal passe på fødderne, hvis jeg skulle smide BH'en. Og hvorfor overdrive?? Jeg ved det ikke ... Men jeg har det som om min hjerne er pakket ind i cellofan, der er så gennemsigtig, at jeg ikke kan se, hvor tapen er placeret og dermed heller ikke lige kan få den "pakket" ud igen. 

Men vi har det godt. Allesammen. Manglende hjerne eller ej. Var endda afsted til strikkehygge med mine kollegaer i går aftes og selvom jeg ikke fik strikket så meget, hyggede jeg enormt meget med at spise alle lækkerierne, der var stillet frem. Kan man ikke strikke, kan man godt hjælpe værten med at få ryddet bordet! (Ikke så mærkeligt at jeg faktisk elsker det der amning, når det betyder et turbostofskifte, der virkelig virker!)  - Også selvom man føler sig som et forvokset og menneskeliggjort hængeparti. Det tager vi med. 

PS: I går fik jeg mulighed for at putte Lola i en rigtig sød barselsgave fra Jane, som havde købt kjole af by Slyngel. Jeg synes helt sikkert, at hun er lækker i kjolen! 


søndag den 16. september 2012

Fabelagtige Fabelkompagni

Der har været teaterfestival i byen i denne weekend og som altid er det en SKØN SKØN oplevelse, fordi man helt gratis kan få en på opleveren, som både børn og voksne kan nyde godt af.
I denne omgang kom jeg dog selv kun afsted til en enkelt forestilling, da babyer og teater ikke går så godt i spænd.
Vi var inde at se "Den skønne finist-falk" (uden baby, der blev hjemme hos faren). Det var en skøn og fængslende fortælling af et gammelt russisk folkeeventyr tilsat smuk musik ...


Det var de skønne damer på billedet, der havde lavet forestillingen. Hvis de kommer i nærheden af dig og du får mulighed for at se og høre dem, er de værd at bruge tid på. Billedet har jeg lånt fra deres hjemmeside her

lørdag den 15. september 2012

Mmmmmmmmmmmmmm for Ming


For Ming har lavet cupcakes og nogen har delt dem på pinterest (af hjertet TAK!) - FOR SE DEM LIGE:



- dem har Ming helt sikkert styr på!
Vi har afprøvet nummer 12, som er en gulerods cup Cake ...  Den næste "prøve" bliver svær at vælge. Men for én, der er født lækkersulten ... Er der vist ikke noget valg!
Vi MÅ prøve dem alle! Min mand og drengene er med på ideen - og det er jeg også!
Tjek hjemmesiden her med opskrifterne

torsdag den 13. september 2012

ÆLLE VÆLLE ÆLSKER ...

I dag sætter jeg bare så stor pris på:

- Min skønne familie! (selvsagt ... )

- Min Kindle  (fordi man kan læse, mens man ammer uden fare for at baby får en tung bog i hovedet ... OG Ken Follets nye bog er blevet leveret via WI-FI. Dobbelt godt, når det tilmed er en overraskelse fra min mand, som ved hvor længe jeg har ventet på, at ham Follett skulle blive færdig med lige præcis dén bog)



- Min "Moby Wrap"  (fantastisk til mig, der gerne vil have hænder fri, men også har en baby, der er tilhænger af at sove på mors/fars arm. Tak søster ... Det er og bliver en genial gave, som stadig "holder" til 3. barn)


- Marabou Premium French Nougat (MUMS) 


- Mit nyeste krea-køb (som bare fylder mig med glædelse ... især i kombi med Zauberball Floral Language)






tirsdag den 11. september 2012

Svigermor ...

har ringet og meldt sin ankomst. Imorgen. Med det tidlige fly. Sikke en dejlig overraskelse! Det er længe siden, at vi har set hende. Hun er skør og totalt tosset og helt sin egen.
Men hun er også dejlig, hjælpsom og sjov og kan sidde i timer og læse gode gamle engelske bøger med drengene og give dem al den opmærksomhed de skulle ønske sig.
Nogle gange må man bede hende om at være stille ... bare lidt - fordi man ikke altid kan være der for hendes meninger. Men det er heldigvis ok og hun tager det ikke så tungt.
Hun er en dimentral modsætning af min egen mor og derfor nemmere for mig, at "bo" med, når hun enten kommer her eller vi tager derover. (det er altså godt, når man skal være sammen i en uge)
Og så er hun kreativ ... på en fandenivoldsk måde, som nogle gange er lidt for sjov. Bl.a dengang, hvor hun lavede sig et kæmpe (og meget meget gennemført) kostume til en børnefødselsdag. Tror oprindeligt hendes intention var at være en salamander. Hun endte dog med at være en dinosaur og få halvdelen af festen (dem under 3) til at græde ...
Jeg glæder mig også til at se hendes barselsgave, som er en tradition i familien. Batikfarvede bodyer og sparkedragter. Jeg elsker dem. Farverne og mønstrene og det, at hun med møje og besvær har gjort det til os. Det varmer.


Og selvfølgelig skulle Lola have en "gammel" én på, da vi skulle hjem fra hospitalet for lige præcis en uge siden ...








søndag den 9. september 2012

Stilhed ...

Jeg har været alene med Lola hele dagen, da min mand tog i Legoland med drengene i morges. Jeg skulle bruge dagen på at få indhentet den forsømte deadline på færdiggørelse af bog. Set ud over kanten på en computer, har det set således ud


Og selvom hun ser ud til at have adopteret Fru Møghes "drag" om munden, har der været så ganske stille i huset. 
Jeg har fået arbejdet og brugt mit hoved på andet end Lolas ondt i maven, der 7-9-13, ser ud til blot at have været et overgangsstadie og vænnen sig til mælken  ... Ah! - vi drager et lettelsens suk!!! 
For vi har sovet i nat (og ammet lidt) og sovet igen og faktisk været noget, der ligner udhvilet. Luksus. 
Og lige om lidt - nok et par dage endnu - kan jeg trykke send ... og så er der nogle andre, der tager over med bogen. Jeg glæder mig til også at få "den" forløsning med i købet. Godt er det så, at der er så mange lækre ting, der ligger og venter på at skulle nydes ... 

fredag den 7. september 2012

I går ...

Startede jeg på et blogindlæg, der hed "glædelse" og lød sådan her:

Glædelse ... Over at have en lille huskeliste, der nu endelig skal indfries!

Om lidt pakkes barnevognen og så tager vi til hælprøve på hospitalet. Når vi nu alligevel er ude for at få luft, skal jeg forbi strikkebutikken og sybutikken og have købt hhv. syopskrifter fra minikrea og lækkert garn til nogle skønne projekter, der ligger og venter ... Jeg GLÆDER mig til, at få brugt nogle af de skønne retrostoffer, jeg har i mine gemmer!

I dag sidder jeg benene oppe med sovende Lolamælkemæt på mit skød. Vi kom godt nok på hospitalet. Men huskelisten ligger og venter til en anden dag. Havde vist været lidt for optimistisk. Listen løber heldigvis ingen steder ... Og det gør jeg altså heller ikke. Må jeres lørdag starte ligeså skønt som min ...

torsdag den 6. september 2012

Mit gode humør ...

Er tilbage igen! Jeg ved det! Det er ikke bare noget jeg kan "mærke".
Beviser? Jo, da ... For når man seriøst har smil og kys tilovers for sin mand, der glad og veludhvilet vågner og siger "ej, hvor sover Lola godt" når man selv kun har tilkæmpet sig søvn mellem kl 03 - 06, fordi man lige skulle hygge, putte, kramme, amme og lulle med hende den lækre, der helst ville sove der - i mine lange arme - indtil det var blevet så meget nat, at jeg var lettere omtumlet og meget TRÆT.
... Og man så hverken hvæser, bider eller kradser af ren og skær arrigskab. SÅ har man altså BEVISER ... Jeg er ikke længere en sindsyg hormonella, der ikke engang kan holde mig selv ud.
At jeg så også kan se at det jeg har fået i stedet for er dobbelt op på love i 5te potens og et fantastisk humør! Det var vist mere end jeg havde turde håbe på for bare 2 dage siden ... Da jeg var midt i mine veer og havde dobbelt op på NU ER DET NOK og HVAD HAR JEG DOG RODET MIG UD I!?!?

Men så kom hende Lola og jeg kan ikke noget andet end at være 100 procent ...


- Tilfreds! Føler nok nærmest, at vi kan vædde på ... at jeg ER sparket i røven af et lykkehjul!

PSSST ... Tusind tak for alle de søde kommentarer fra sidste indlæg ;-)


mandag den 3. september 2012

En gammel bil ...

Har ofte lidt startvanskeligheder! Så langt så godt - den er jeg helt på det rene med, da min egen erfaring fra min barndom i alle tilfælde bekræfter dette, eftersom jeg tilbragte en del vintermorgener i min mors daværende Fiat 127 uden at komme nogle vegne ....
MEN at min nuværende tilstand som overmoden-overgravid-trejdegangsfødende skulle have en sådan legitim forklaring på, hvorfor de der veer, der jo ligesom er der -men også stoppet og startet mindst 100 gange - ikke bliver til noget. Det havde jeg ikke lige regnet med!
Så vi er her stadig ... Hende og jeg. Sidstnævnte endda med Sprødt og lækkert maveskind som alle verdens bongotrommer er misundelige på. De hævede ben er dog forsvundetog humøret højt, for jeg ved at hun kommer lige om lidt ... Den gamle bil skal nok komme ud at køre! Det gjorde den rødeFiat nemlig altid i sidste ende ...
(nogle gange måtte viceværten dog lige forbi m nogle startkabler. Den vurdering må vi så tage i morgen, hvor jeg skal til endnu et er-det-nu-vi-skal-have-startkablerne-igang-tjek på fødegangen)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...