Sider

Viser opslag med etiketten rejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejse. Vis alle opslag

onsdag den 20. marts 2013

Hvad man kan laere af at rejse langt vaek med en baby

Lola og jeg er ankommet til USA. Det er nu 20 timer siden vi landede i San Franciscos internationale lufthavn og vi er et par lektioner rigere (eller maaske nok mest mig). Hvad har vi saa laert af det?

- At man skal lade vaere med at lade sig overtale af sin mor (og chauffoer) til at ankomme til lufthavnen 7 timer foer flyafgang, blot fordi der er nogen, der for 4 dage siden paastod at der ville blive snestorm. Det betyder nemlig at man tilbringer en hel nat i en lufthavn uden at ens barn og en selv faar sovet ordentligt. Det er et rimelig daarligt udgangspunkt for en lang rejse over Atlanten.

- At man boer afstemme maengden af medbragt toej til baby efter maengden af sveskemos, man har haeldt paa barnet i dagene op til afgang. ELLER - at sveskemos er rigtig godt mod forstoppelse, men at det kan vaere en daarlig ide at give den en paa godaw'en med sveskemos i dagene op til en lang rejse.

- At man ikke behover at medbringe en hel kuffert med adspredelser til mor, der rejser alene med baby, for man kan alligevel ikke strikke eller haekle, skrive, laese avis eller tegne, naar man er fuldtidsbeskaeftiget med en baby.

- At det kan vaere en rigtig god ide at sporge om man kan faa en babykurv/lift til baby - men at man boer vaere parat til at glaede sig over at den kommer til at fungere som babyrelateret opbevaringsplads, istedet for seng til baby.

- at en snottet baby, kan betyde en baby med ondt i oerne. Heldigvis var det ikke alt for slemt med Lola, men det forhoejede tryk i oererne betoed baade  - at hun blev maratonammet under hele flyveturen og ikke blot ved start og landing, som vi plejer, naar vi flyver og at hun ikke ville ligge fladt ned og sove i den ellers meget fine babykurv/lift, vi havde til raadighed.

- At man - uanset hvordan baby og mor har det under flyveturen - kommer frem og at sandsynligheden for at man er hadet af samtlige passagerer i de 12 timer en tur til SF varer, er staerkt begraenset. ELLER - med andre ord ... at det er det hele vaerd, naar man moedes af det her og soester venter paa den anden side af skiltet med EXIT:


søndag den 3. marts 2013

Om 16 dage ...

Sidder jeg i en flyver sammen med Lola. Om 16 dage ved denne tid er vi næsten 2 timer væk fra vores bestemmelsessted. Det er helt vildt spændende. Jeg glæder mig! Inde i mit hoved kører den her:


Vi skal være afsted i 3 uger. Den første uge regner jeg bare med, at vi skal bruge på at komme os over vores jetlag.
Fra mine tidligere rejser, har jeg en forholdsvis god idé om, hvad det betyder. Men jeg har aldrig rejst så langt med en 6 mdr gammel baby før og ved ikke, hvordan mærkelige sovetider mor/barn i mellem kombineres bedst? Nogen derude med nogen gode erfaringer på dén front?
Jeg har en sær forudanelse om, at det nok bliver næsten lige så "sjovt", som første gang man selv var "heeeelt vildt syg", men også lige skulle underholde en baby (en frisk baby vel at mærke). Der fik jeg i alle tilfælde mit første og største mor-chok på den dér, man har købt katten i sækken måde. Og så må en eller anden gerne fortælle mig at sådan er det SLET ikke og at vi selvfølgelig kommer til at være synkront vågne og sovende i idyllisk symboitisk mor/datter samhørighed! Anyone?

Når vi så er færdige med det dér pjat med at vågne og sove på de mest åndsvage tidspunkter - så har min søster lejet et skønt værelse på et ret så hyggeligt hotel inde i San Fransisco. Dér skal vi så hygge os i en uge! YES!!! Golden gate hotel, som er et lille Edwardiansk familieejet hotel.


Jeg glæder mig som et lille barn til at suge lyde, mennesker, udsigter, gadekunst, museumskunst, parker, butikker og byrum til mig i ugelang strøm og i et af mine yndlingsmenneskers selskab - min søster.
Den sidste uge skal min søster på arbejde igen og Lola og jeg skal se nærmere på San Jose, hvor min søster er flyttet hen siden sidst, jeg besøgte hende. Vejret skulle dog være ret så rart og næsten sommeragtigt dernede, så jeg regner med at Lola og jeg skal ud og cruise en del. Det er vi gode til, hvis der samtidig er rigelig sol, god litteratur og kaffe.
Jeg har endnu ikke skrevet en liste (de bliver alligevel altid væk) men jeg skal helt sikkert have indkøbt de her til rejsen:

Og Stine Pilgaards "Min mor siger"


- selv om jeg stadig elsker min Kindle, er der altså bare noget ved "rigtige bøger".
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...