Livmoder suprême

I de her dage er jeg igang med at genopleve, hvorfor man burde sætte noget større pris på at være rask. Både med hensyn til en selv og børnene. Mindstemus i huset kører nu med pletvis feber, bræk og snot på trejde døgn pg drengene lader pænt op til at følge efter. Ikke noget under, at jeg føler mig en smule gennemtygget og har en smule rande under øjnene. Men Hey, jeg ved da stadig hvad jeg selv hedder hvis man skal se det fra den positive side. 

For mit eget vedkommende er jeg stadig ved at finde en passende grimasse efter et besøg hos gynækologen i tirsdags (det lærer man aldrig helt at synes er fedt - vel?) Men helt ærligt, hvorfor er det lige at de altid siger sådan nogle mærkelige ting, mens man ligger dér?
Gynækologen - du skal opereres.
Mig - aj, det ikke nødvendigt!
Gynækologen - jo, det er ikke til diskussion!
Mig - jamen, det har jeg altså ikke lige lyst til.
Gynækologen - det er meget muligt, men hvad siger du til næste uge? ( vender hovedet og kigger på sygeplejersken) kom lige og se!
Mig - (lettere forskrækket) hvad har du fundet?
Gynækologen - se, lige. Det er jo flot. (Sygeplejerske istemmer) du har jo simpelthen et pragteksemplar af en livmoder!
Mig - hva?
Gynækologen - ja, du ved sådan en man burde bruge som illustration i bøger til medicinstuderende.
Mig - hva?
Gynækologen - ja, ja .... ( meget lang forklaring på hvordan suprême livmoder skal se ud) ... Nå, ja og så indkalder vi dig til OP i næste uge.
Mig - mmmm ... Og så har jeg da noget nyt at skrive på mit cv!?

Nu går jeg blot og ryster i bukserne over, hvor hurtigt det bliver torsdag i næste uge. Og her er der ingen hjælp at hente fra en kær livmoder! ;-(