JEG er en bedre udgave af mig selv i dag og tanken om, at hende den grumme dumme general blev efterladt i ingenmandsland på kanten af søvnen i går aftens, gør mig simpelthen så glad.
Ikke mindst fordi min mor kommer i dag og det er bedst, når man sådan er lidt overskudsagtig. Vi skal ud at shoppe cykel til ældstebarnets fødselsdag i næste måned (Og jo, han har skam stadig fødder at kunne nå pedalerne med).
Jeg er ikke særlig god til at shoppe. Punktum. De gener fik jeg ligesom ikke! Tilgengæld er jeg blevet opflasket med et vægelsind, der gør at jeg IKKE kan tage stilling til at købe det ene eller det andet før om meget lang tid.
Indrømmet - det sparer vi mange penge på her i huset - men det er altså ikke så hensigtsmæssigt, når man ligesom SKAL vælge. Jeg har derfor forberedt en liste med krav til cykel (indirekte spurgt barn over den sidste måneds tid hvordan og hvorledes med seje cykler) ... så nu føler jeg mig parat til at vælge noget, som jeg bare VED at der er en dreng, der bliver så vanvittig glad for, at jeg bliver helt vildt rørt over tanken om hans ansigt, når han får den. (Og taknemmelig over, at jeg har en mor, der synes at hendes barnebarn fortjener sin første RIGTIG nye cykel!)
Samtidig er jeg også ved at være - næsten - færdig med lappetæppe til os selv - mangler bare lige den hæklede kant, som denne gang bliver grøn. (Den tager jeg i aften i den store lækre stol)
Det andet tæppe er på vej til Spanien og det er en rar følelse, for jeg ved, hvor glad lille nyfødte Emmas mor bliver, når hun modtager det ... AH!
Flot tæppe, elsker de mange farver :o)
SvarSletSkøn fredag til dig.
:o) Karina