Guerilla Knitting Grannies

Min svigermor og svigermormor er verdens sejeste kvinder. Uden overdrivelse. De er også AKA Guerilla knitting grannies.
Svigermor bor ved siden af det olympiske stadion og kan rigtig godt lide at være lidt civil ulydig .... så hun fik sin mor (min svigermormor) til at strikke en lap noget og sendte denne her fotoserie fra området ved  det olympiske stadion i London.

Den bedste 84 årige Guerilla Granny i verden med stok og smøg .... og stadig lyst til at sætte et lille uldent stykke lykke i verden!

symaskinevenner

Jeg har fundet ud af, at jeg er lidt bange for min symaskine. Især når symaskinen skal producere noget til andre end mig selv og fordi jeg trods alle intentioner om det modsatte, bare ikke er den store syerske. Det betyder blandt andet, at de fleste af de projekter, der ligger og venter, kommer til at gøre det længe - alene af den grund, at det er syprojekter.
MEN optimistisk som man nu engang er med hensyn til syningen (når maskinen - og alt det andet syning indbefatter - ikke er i nærheden) ... fik man lovet en veninde, at man ville sy et nyt betræk til en ammepude, hun syntes havde et grimt betræk. Hun havde nemlig et stykke stof, som hun havde fået i gave af en sød familie på en af sine mange rejser til Indonesien og det synes hun var lidt mere personligt.
Hun havde ret og jeg havde umiddelbart glemt, at det der med at sy lynlåse normalt ikke er del af mit repertoire. AK ...
Efter lang tids venten og en terminsdato for veninden, der nu er overskredet med to dage, er ammepudebetrækket blevet færdigt. Lynlåsen sidder fast og jeg blev kun nødt til at pille den op 3 gange ...
Med en meget lav fællesnævner, må det vel nærmest betegnes som en SUCCES. 

Mit næste projekt bliver at finde en halvfærdig babytrøje, jeg er ved at strikke i en fantastisk græsgrøn farve i lækkert økogarn. Hvis bare jeg kunne huske, hvor jeg havde lagt den ... Jeg har dog heldigvis et billede af projektet:

Søndag

Sådan her har jeg tilbragt hele min søndag:

Uden overspringshandlinger vel at mærke (hvis man ikke tæller det her blogindlæg med) - men med meget trætte øjenlåg. Mand og børn er i svømmehallen  og der er ingenting til at forstyrre mig. Hvor ville jeg ønske at der var. Når jeg er færdig skal jeg lave det her: Kopi af trøje, som min mor lavede til min søster og jeg da vi var små. Den her blev givet til Nanna på 2, for ca. en måned siden. Glæder mig rigtig meget til at lave den i babyudgave til miss navnløs ... men der jo heldigvis helt ind til august, til at gå i baby strikke- hæklemode! YAY! 

Forsømmelser

har der været en del af, siden mit sidste blog indlæg. Det har ikke været helt dårligt, for mens jeg har forsømt blogs og visse kreative sysler, har jeg haft fokus på at være gravid med en lillesøster, være en meget kreativ lærer og nærværende mor (hvis man selv skal prøve at opsummere ... hvad man egentlig har bedrevet de sidste 3-4 måneder med de positive briller på).

Nu sidder jeg så her - i eksil på vores høloft (som vi kalder overetagen af vores hus) og prøver at skrive noget klogt på en læsevejlederopgave, der snart skal afleveres. Jeg er kommet til den fase, hvor jeg skal analysere en større mængde svært tilgængeligt stof og jeg kan ikke rigtig få hul på det. Hvilket betyder at jeg indtil videre har lavet rigtig mange overspringshandlinger i dag. Hvoraf kan nævnes:
- Planlæggelse af hvordan 3 kreative projekter snart kan blive færdiggjort
- Indkøb af nyt smart tøj til stadigt voksende korpus
- Tilmelding til reception på et lærerbogsforlag
- Hjulpet hjemmeblevet "sygt" børnehavebarn med at klare en bane i Lego Harry Potter
- Chattet på Fjæsen med diverse venner
- påbegyndt et nyt blogindlæg
- og så videre
- og så videre

Alt sammen noget der har gjort mig glad. Nu er jeg dog ved at kigge tilbage på en dag, der næsten er gået og indser, at jeg virkelig bliver nødt til at rutte mig. Jeg har vejledning i morgen og kan ikke møde op uden at have lavet noget "ordentligt" og vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger - så i aften må bruges på analyse og klogen i læse og skrivekompetencer - hvilket jo egentligt også gør mig glad (omend i et lidt andet lykkecenter end alt det andet, tror jeg nok).
 

Den lille hånd ...

Kan bruges til meget. Først brugte jeg den til at skræmme mine børn med. (Det var sjovt, at gemme den i ærmet og lade som om mors hånd var blevet væk). Da det spas så ligesom gik over ... måtte jeg finde på noget nyt.
Jeg grublede. Meget længe. For den var hul i midten og jeg ville så gerne have den op på væggen, som nøgleholder (en god ting, hvis man har det med at forlægge dem). Så jeg puttede den i tasken i morges og fik spurgt en meget handy kollega, hvad man gør ved sådan noget og nu ... TA DA .. ser den sådan her ud:  (akkurat ligesom før - men nu med skuepotentiale)

Altså: Klar til en plade og noget skruetøj. Og en ven ... det er altså som om at en hånd ikke er så god uden en makker. Så i morgen står den på genbrugstour efter udstrakt hånd og helst en plade. Slet ikke noget urealistisk projekt!

(og jeg har lige fundet ud af at jeg faktisk har skrevet to blogindlæg i dag!)

Dobbelt op!

Jeg har været væk ... Og lige netop suset igennem dagligdagen, så hurtigt, at jeg end ikke har sanset mit parallelunivers herinde. For der skal jo også være tid til at hygge, håndlave og være mere end ellers.
Hold helt ferie, hvor har jeg taget revance. I dobbelt forstand ... for mens jeg har været væk i håndlaverhimlen (i momenter) og har lavet halsedisse, funky pandebånd, øreringe, rullearmbånd, leget med gummi og fået styr på alt til meget forårsgrøn kjole (læs tegnet mønster og klippet stof).
Så er det lige som om at overspringshandlinger er blevet det nye sort herhjemme (ligesom de røde bær vi brugte til drengenes kalenderlyslerklump) Men det er ikke helt så værst for lige for tiden udligner det lidt hinanden (lidt ligesom minus og minus giver plus) Kunne det næsten være bedre ;-)
Nu mangler vi bare dobbelt op på karma og så klarer resten vist sig selv!

Håndlavet karma ...

er der sådan set rimelig meget af i mit liv, men det ligger i store karmabunker og mangler selskab. Af mig. ØV.
Det bærer mit nye liv i blogland, sådan set også lidt præg af.
Har endda haft så travlt, at det faktisk endnu ikke var gået op for mig, at min blog ligesom ikke helt lever op til sit navn. Håndlavet karma, skulle jo helst give associationer til noget håndlavet godte i hobetal, som man stolt kunne vise frem til sine 3 søde læsere. I den idelle verden!
DER er jeg vist ikke helt endnu.
Skal undskyldningerne på banen nu, eller skulle man måske på en meget kærlig måde, tage sig selv lidt i nakken og prøve at få taget springet ud af karmabusken, ligesom man i fordums tid gjorde med blogbusken?
Jeg tror det!
Om det så skal være:
-  en ny sej vinterkreation til min søde smukke veninde, der bærer alle mine fineste hatte på sit kønne hoved og hver vinter modtager en ny kreation med kyshånd.
- en retrokjole i smuk forårsgrønt stof, der kan gøre glad hele vinteren (men som jeg ikke helt ved, hvordan jeg slipper fra at sy)
- et vintersjal i dejligt garn, der bare ligger i posen og venter på mig!
- en lille barselsgave til anden veninde
- eller noget helt 5 må jeg vist lige finde ud af ... Men jeg tror det bliver kjolen!