Sider

tirsdag den 17. september 2013

Halsrør i boblemønster * Cowl in bobble pattern (free pattern)

Der var både lidt garn tilovers fra huen og et andet nøgle i det samme garn, jeg ikke havde brugt. Det endte med at blive til dette halsrør, eller skorstensrør om man vil. 



Skulle du få lyst til at strikke det, vil jeg anbefale, at du bruger den økologiske uld fra BC Garn (Semilla Grosso). Det er lækkert og det kradser ikke. Det strikkes på samme pindestørrelse, som det garn jeg har brugt. – Desværre er min model ikke strikket i det økologiske garn, da det er umuligt at opdrive i Spanien. Strik gerne alle de halsrør, du har lyst til, så længe det ikke er til videresalg eller gengivelse af mønster uden tilladelse ... 

God fornøjelse!

Halsrør med bobler:
Garnforbrug : 1 nøgle grå Katia – eller 2 nøgler Semilla Grosso fra BC garn og en rest Arwetta strømpegarn (to tråde) i neonpink.

Slå 74 m op på 6 mm strømpepinde og Neonpink. Strik rib (1r, 1vr) over alle m. Når ribben måler 1,5 cm skiftes til grå og der strikkes yderligere 4.5 cm rib. Sæt en mærketråd der, hvor omg starter og strik derefter 1 omg ret mens der tages 1 m ud (75m). 

Begynd på boblemønster:
1. Omg: *1 vr, 2 ret*. Forsæt fra * til* i alt 25 gange.
2,3,4,5 omg: ret
6 omg: *Tæl 5 masker ned fra m på venstre pind, stik højre pind ind og hent tråden, Lad m på venstre pind falde og lade den trævle op, 2r*. Gentag fra *til stjerne* omg ud.
7 omg: ret

Gentag boblemønsteret 6 gange. (eller flere, hvis du vil have dit rør længere ...)
Strik rib som i starten af halsrøret (4.5 cm i grå - 1-5 cm i neonpink). Luk alle masker af og hæft ender. 


IN ENGLISH:

I had som left over yarn from the hat I made the other day. It ended up becoming a cowl. Feel free to use the pattern, but please do not use pattern with out my permission (just ask - there is a good chance I'll say yes) ... need I say more ;-) Find your needles and cast on ...

AND have fun!

Cowl in bobble pattern:
Yarn: I recommend the organic wool Semilla Grosso from BC Garn - but if it is not available where you live any yarn that fits with 6 mm needles will do. 


Needles: 6 mm (dpn – double pointed needles)
Yarn: Basically I’d recommend that you use the organic wool (Semilla Grosso) from BC Garn. If you can’t get you hands on that, use whatever yarn that fits with the needlesize.  I have used 1 skein of Katia and a bit of Arwetta Classic. 

Cast on 74 sts on 6mm dpn using Neonpink Arwetta. Work 1.5 cm rib (K1, P1). Change colour and work 4.5 cm before starting the bubble pattern. 

Place marker and K 1 round, at the same time: inc 1 st to a total of 75 sts on needles.
Work bobble pattern as follows:

1st round: * P1, K2* . Repeat from * to * to end of round
2,3,4 and 5th round: K
6th round: *count 5 sts down from st on left needle. Put your right needle through and pick up yarn. Slip st off left needle and let it unravel, K2*. Repeat from * to *
7th round: K
Repeat bobble pattern 6 times. (rep round 1-7)

Work rib as before. Cast off all sts on needle and darn in all ends. 

lørdag den 7. september 2013

Gratis opskrift på Boblehue /Free pattern for hat in bobble pattern

(Look further down for English version)

Jeg har endelig fået gang i strikkepindene igen og selv om det stadig er varmt i Spanien, er efteråret (og huetiden) lige om hjørnet. Ikke at jeg ligefrem glæder mig til, at det bliver koldt, men jeg glæder mig til at skulle bruge min nye hue, for jeg har - endelig - tror jeg nok, fået lavet en hat, som lever op til mine krav til en ordentlig vinterhue.

Skulle du få lyst til at lave én magen til kan du bruge opskriften under billedet. Den er helt gratis, men stadig min, så brug den venligst ikke til produktion med henblik på videresalg. Til gengæld må du gerne linke eller vise mig billeder, af det du laver, skulle du få lyst til at strikke den.

Hvis du er usikker på, hvordan boblerne laves, findes der en rigtig god instruktionsvideo fra Drops design (klik klik), hvor du kan se teknikken. Deres mønster afviger dog en smule fra det, jeg har lavet.


Boblehue


Garn: Økologisk Semilla Grosso fra BC Garn
Pinde: 6 mm strømpepinde

Slå 74 m op på 6 mm strømpepinde. Strik rib (1r, 1vr) over alle m. Når ribben måler 5 cm sættes en mærketråd, der hvor omg starter. Strik 1 omg ret og tag 1 m ud (75m). Begynd 1 omg af boblemønster.

1. Omg: *1 vr, 2 ret*. Forsæt fra * til* i alt 25 gange.
2,3,4,5 omg: ret
6 omg: *Tæl 5 masker ned fra m på venstre pind, stik højre pind ind og hent tråden, Lad m på venstre pind falde og lade den trævle op, 2r*. Gentag fra *til stjerne* omg ud.
7 omg: ret

Gentag boblemønster 3 gange.

Begynd boblemønster igen og tag samtidig 17 masker ind jævnt fordelt over 1. Omg men der strikkes (1 vr, 2 ret).
Forsæt med 2-7 omg af boblemønster. (57 m)

Tag 6 masker ind jævnt fordelt på første omg af boblemønster. Forsæt med 2 - 7 omg af boblemønster (51 m).

Efter sidste omg af boblemønster begynder indtagninger.
1 omg: *2 ret, 2 m sm*  (38 m)
2 omg: ret
3 omg: tag 10 masker ind jævnt fordelt.  (28 m)
4 omg: ret
5 omg: strik 2 m sammen over alle masker på pindene. (14 m)
6. Omg: bryd garnet og træk garnet gennem alle maskerne på pindene. Træk til og hæft alle ender.

Lav en pompom til toppen af huen.

Bobble hat 

Cast on 74 sts on 6mm dpn. Work 5 cm rib (K1,P1) in rounds.
Place marker and K 1 round While inc 1 st to a total of 75 sts on needles.
Work bobble pattern as follows:
1st round: * P1, K2* . Repeat from * to * to end of round
2,3,4 and 5th round: K
6th round:
7th round: K

Work bobble pattern 3 times.

Dec 17 sts evenly while working 1st round of bobble pattern. Continue working round 2 -7 of bobble pattern. (57 sts remain on needles)

Dec 6 sts evenly while working 1st round of bobble pattern. Continue working round 2-7 of bobble pattern. (51 Sts remain on needle).

On next round: Every 3rd st K2tog. (38sts remain)
K 1 round. On next round dec 1o sts evenly. (28 sts remain)
K 1 round.
Dec on next round: * K2tog*. Repeat 14 times (14 sts remain).
Break yarn and pull the end of yarn through remaining sts. Pull tight and darn in end.

Make a pompon and attach to top of hat.

Darn in all ends.

tirsdag den 2. juli 2013

Endelig en form for afklaring ...

Der har været stille på bloggen. For vi har haft travlt - og har det stadig. Vi har længe været i gang med at tage pulsen på vores familieliv. Nu er vi så kommet så langt at vi (næsten) har styr på det hele. Og om 3 uger pakker vi vores familie sammen og flytter til Spanien i 4 måneder. 

Det har været en kæmpe beslutning at skulle tage og min mand og jeg har nu i næsten 2 måneder snakket frem og tilbage om vores muligheder, drømme og ikke mindst vores begrænsninger. Jeg skulle egentlig have startet på job igen i starten af Dec, men jeg syntes, at jeg havde brug for mere tid, til at stå på sidelinjen, istedet for at vælte tilbage i følelsen af konstant at træde vande i et liv med 3 børn og al deres gøren og laden. Så jeg har været så heldig at min arbejdsplads, har givet mig lov til at forlænge min barsel med ubetalt orlov resten af skoleåret 2013/14. Jeg er så usandsynligt taknemmlig og glæder mig på mange måder over, at vi nu har muligheden for at rejse lidt væk og have fokus på nogle andre ting. Og ikke mindst - jeg kan få lov til at afprøve nogle helt andre jobmæssige sider af mig selv, når jeg kommer tilbage igen. Planen er at skrive flere bøger og fokusere på alt det kreative, der normalt er alt for lidt plads til i et meget travlt lærerliv. Hvor pengene skal komme fra, er jeg ikke helt sikker på endnu. Men jeg holder naivt fast i troen på, at det løser sig - for det plejer det at gøre. Det øver jeg mig så lidt i at "være tilstede i", for det der med at trække sit eget sikkerhedsnet væk under fødderne på sig selv ... det er ikke nemt. (har jeg fundet ud af).

Min barsel har på mange måder været en fantastisk mulighed for at stoppe lidt op og mærke efter. Men når man gør det, er der også en masse andre ting, der pludselig kommer op til overfladen. Som fx. spørgsmålet om, hvad der er vigtigst? 

Helt frelste sidder vi så endelig her og er enige om at det vigtigste for os, er OS. Ikke vores ting eller den næste lønseddel. Men bare det, at vi nu får nogle måneder, hvor vi havner i vores lidt slunkne, men velkendte netværk af venner i Spanien (hvor vi jo begge boede, da vi mødte hinanden). Vi glæder os, men er også lidt overvældede - især mig - der nok kommer til at lide en del under savn af mit netværk her. Og så snakker vi slet ikke om, hvor meget jeg er ved at gå i spåner over, at jeg ikke bare kan tage alle mine kreating med. 
Nu er jeg dog så småt ved at lægge en slagplan for, hvad der så er smartest at tage med, så jeg ikke går helt bananas i samleriver, mens vi er der. En ting er sikker - der bliver en hel del garn og strikke/hæklepinde i min kuffert!

Glæder mig rigtig selvfølgelig også til at få lidt mere liv i bloggen igen ;-) 

Det sidste kreative indslag i huset var disse her - som jeg selv har lavet en opskrift på. De er strikket i BC Garns øko uld/bomuldsmix og så har de fået et par hæklede lapper på knæene. 








torsdag den 6. juni 2013

Jeg glæder mig ...



For jeg har købt to små stofpakker via Instagram med håndprintet stof. Jeg følger Karen på instagram (men har lånt billedet på hendes blog klik klik ) og ser de fine ting, hun laver og så fik jeg lyst til at forære mig selv et par pakker med stofrester til patchwork. Til 5 pund pakken, var det jo et super tilbud. Jeg har bestilt en bunke blandet "rainbow" og en bunke i blålige farver.
Jeg har en hel masse lækkert stof, der bare ligger og ikke bliver brugt som det er ligenu og jeg tror, at de fine prints vil gøre sig godt med stoffet, der allerede er på lager ;-) 
Jeg har planer om at bruge det til at lave et par tørklæder, men da jeg endnu ikke ved, hvad der præcis er i pakkerne, så må jeg vente indtil min svigermor kommer på onsdag - det var nemlig nemmest at få Karen til at sende det til London i stedet for til provinsen i Danmark.
Samtidig er min svigermor også ret så ferm til det der syning og altid frisk på at give en hånd enten med børn eller syningen, så der er udsigt til at jeg faktisk kan få færdiggjort et projekt uden de store afbrydelser. 

torsdag den 30. maj 2013

Skal den bo hos dig?



Jeg har færdiggjort denne strikkede sag, som jeg startede for 3-4 måneder siden. Nu er den blevet færdig - men den er blevet lidt for lille i mellemtiden (eller barnet er blevet for stort) ;-)
Nu er jeg så på udsigt efter et nyt hjem til den. Den er strikket i restegarner og efter "gefühl" og er derfor en blanding af alpakka, silke/uldblandinger og rene uldgarner. Den passer til en baby str. 6-9 mdr og da jeg selv er mest til "babykjoler", der ikke er babykjoler, er den lavet som en slags strikket vest/tunika/kjole. Den er super sød med et par strømpebukser på. Læg en kommentar, hvis du kender én der vil give den et godt hjem, så sender jeg den med posten - kvit og frit!

A brief in English: Leave a comment if you know someone of the right size, who´d like to give this knitted babyjumper/dress a new home ;-)

mandag den 27. maj 2013

Pandoras æske

Nu ved jeg jo ikke hvordan det er hjemme hos dig, men herhjemme synes jeg at det er en evig kamp at få huset til at fremstå nogenlunde fremkommeligt og opryddeligt. Både min mand og jeg er ret distræte og fungerer (som oftest) ret godt med en lille smule rod. Hans grænse for hvornår det roder for meget, er dog en smule mere udvisket end min og jeg har helt klart skulle arbejde en del med mig selv, for ikke at bruge al min tid på at gøre ham til syndebuk, for vores fælles "last". 
Nu har vi dog for første gang nået grænsen samtidig efter at have haft drengenes værelse rykket ind i stuen, fordi loftet på deres værelse var ved at falde ned. 

Samtidig har vi også rodet en del med, hvad vi vil med vores liv.Vi har stillet hinanden alle de store spørgsmål og det gør lidt ondt, at skulle tage stilling til om vi begge er sådan grundglade, her hvor vi er. Men ankomsten af 3 barn har virkelig været en gave i mere end én forstand, fordi min barsel, så samtidig kan bruges på at se "lidt indad". Ingen tvivl om at det er sundt at tænke over ens liv -  men det er en stor mundfuld at åbne op for de større linjer i livet! 
Vi er kommet nærmere hvad vi gerne vil, men har også opdaget, at vi har åbnet for pandoras æske. I første omgang har det betydet, at vi er begyndt at rydde op i mere end én forstand. 
Ingen tvivl om at det føles godt - men det er også overvældende og tidskrævende, når man også skal forsøge at holde resten af skuden oven vande. 

Vi er ikke ved vejs ende - og vi taler stadigvæk om de større linjer, men vi forsøger - så godt vi kan, at få huset givet den helt store omgang, mens vi stille og roligt prøver at planlægge os ud af resten. Måske ender det med, at vi tager springet og prøver lykken et helt andet sted - indtil vi er helt sikre på praktikaliteterne, forsøger vi at være så nærværende som muligt, hvor vi er og jeg har taget forlænget - ubetalt orlov - så jeg først skal starte med at arbejde til december igen. Det giver os en lille smule mere tid til at snakke og tænke over alt det der er i spil. Det i sig selv føles som en gave, fordi vi ikke er så fastlåste i vores liv sammen. 

tirsdag den 7. maj 2013

Her går det godt ...

Og det er altså ikke på grund af noget andet end det, at bloggen er lidt stille.
DOG ER JEG
 - lidt forsinket hoppet med på Instagram - og er blevet helt bidt af det. Er du på instagram og har lyst til at følge mig, hedder jeg haandlavetkarma. Jeg har selv fundet flere af dem, som jeg også læser med hos i blogverdenen og det er altså helt vildt sjovt.
Jeg er igang med en større kreativ oprydning og der er vildt gang i både strikke og hækleopskrifter, som jeg er ved at rydde ud af og op i - hvorefter de skal samles og arrangeres. Det tager lidt tid, men lige om lidt er jeg tilbage igen. Der er også kommet gang i en kreaklub i provinsen og det går jo lige i lykkecenteret.
Samtidig med det, genfinder jeg også flere gamle darlings, som jeg har et lidt nostalgisk forhold til.
- Et strikket "skorstensrør" (det kaldte min mormor dem altid, da jeg var lille) og et sjal, jeg syede engang til den skønneste Yvonne, jeg kender ;-) - Tørklædet er dog lige kommet hjem til en lille reparation og "lidt ekstra" i form af lidt broderi og hæklet pynt. Jeg skal nok vise det frem, når jeg får det repareret, der er nemlig så mange fine detaljer på det, som sporadisk dukker frem alt efter, hvordan tørklædet slynges om halsen.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...