Sider

onsdag den 23. maj 2012

symaskinevenner

Jeg har fundet ud af, at jeg er lidt bange for min symaskine. Især når symaskinen skal producere noget til andre end mig selv og fordi jeg trods alle intentioner om det modsatte, bare ikke er den store syerske. Det betyder blandt andet, at de fleste af de projekter, der ligger og venter, kommer til at gøre det længe - alene af den grund, at det er syprojekter.
MEN optimistisk som man nu engang er med hensyn til syningen (når maskinen - og alt det andet syning indbefatter - ikke er i nærheden) ... fik man lovet en veninde, at man ville sy et nyt betræk til en ammepude, hun syntes havde et grimt betræk. Hun havde nemlig et stykke stof, som hun havde fået i gave af en sød familie på en af sine mange rejser til Indonesien og det synes hun var lidt mere personligt.
Hun havde ret og jeg havde umiddelbart glemt, at det der med at sy lynlåse normalt ikke er del af mit repertoire. AK ...
Efter lang tids venten og en terminsdato for veninden, der nu er overskredet med to dage, er ammepudebetrækket blevet færdigt. Lynlåsen sidder fast og jeg blev kun nødt til at pille den op 3 gange ...
Med en meget lav fællesnævner, må det vel nærmest betegnes som en SUCCES. 

Mit næste projekt bliver at finde en halvfærdig babytrøje, jeg er ved at strikke i en fantastisk græsgrøn farve i lækkert økogarn. Hvis bare jeg kunne huske, hvor jeg havde lagt den ... Jeg har dog heldigvis et billede af projektet:

2 kommentarer:

  1. Jeg tror på dig!!
    Du kan blive færdig med det hele - hvad sker der med den grønne kjole??
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  2. ha ha ... du er simpelthen det bedste menneske! Kan din gode karma med symaskine evt. smitte, hvis man gnubber længe nok? Grøn kjole nu udnævnt til rædselsprojekt og tror måske, at stof ender med at blive til babytøj. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, kan den kjole ikke komme til at blive til andet end et stort påskeæg. Det må blive cowboystof i stedet ...

    SvarSlet

Jeg bliver sindssygt glad for en kommentar!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...