Det smager af mere ...

Jeg har her til aften besøgt årets første julemarked i det gamle fængsel i Horsens. Designcellerne Det var rigtig fint  - Og jeg glemte selvfølgelig at tage billeder, men jeg fik snakket og kigget og hygget og gik hjem med en følelse af at mer' vil ha' mer'.
Mere julemarked med lækre produkter. Mere aften-ude, med en lille fejr i hatten. Mere musik jeg ikke før har hørt ... En smule mere fest!
Festen og farverne må være tilgode - vi snupper et julemarked mere i morgen. I
Kolding - og egentlig har man ikke tid. Men jeg tager mig tiden og tager på tur med nogen af de bedste jeg kender; børn og veninde.
Ih, hvor jeg glæder mig ... Når nu mer' bliver til mer' lige om snart!

Vinderen er fundet ...

Vinderen af mit bloglotteri er fundet og hvor er det dejligt, at der var så mange der ville deltage. 123 lodder blev det til i alt.

Vinderen blev hende her:

TILYKKE! Håber du finder en masse dejlige ting at bruge de fine retrostoffer til. Smid din adresse til mig på denne mail: vaemmely@hotmail.com, så sender jeg de fine stoffer til dig ;-)

Taberholdet

Indrømmet. Jeg er sindsygt bange for at gå glip af noget sjovt. Noget, hvor man oplever noget sammen med andre. Møder nye mennesker. Noget, hvor man får en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Så forleden dag fik jeg tilmeldt mig en gruppe på Facebook for mødre på barsel i min by. I første omgang virkede det som en rigtig god idé. Godt initiativ og alt det der. 

Senere var jeg i tvivl og kunne ikke rigtig finde ud af, hvorfor jeg lige skulle være med. Ubevidst kanalisering af energier - kan man kalde det det? 

De kloge siger, at man skal bruge sin angst som en drivkraft. Ikke noget problem. I retrospekt er det selv samme drivkraft (og det der med at være bange for noget kan godt misforstås på en rigtig træls måde), der får mig ud i situationer og indmeldt i grupper, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at være i. 

Er derfor også havnet på taberholdet. Noget med at man kunne vinde noget, for at tabe sine overflødige kilo fra graviditeten.Og så klappede fælden. Jeg kampsveder allerede ved tanken om, hvor usundt det vil være for mig at deltage i "sådan noget". Bare for at klargøre, hvad jeg mener med det så handler det om følgende:

1. Jeg har 1 gang i mit liv været på slankekur og fandt ud af at min hjerne ikke funker med de der forbud. Hvilket resulterede i at jeg grovåd - bare fordi jeg ikke måtte. (ligesom ikke rigtig formålet med det koncept)
2. Jeg er en sindsygt dårlig taber - i spil fx. Frygter måske derfor, at jeg ender med at blive sådan lidt manisk og kontrollerende overfor mig selv, fordi jeg vil vinde og det gør man KUN ved at tabe sig. (og det er jo ikke sjovt at være sin egen personlige kommandante)
3. Må man overhovedet gå træningsamok, når man ammer for at genvinde tabte tiders stramme hud - eller omvende flæsk til seje muskler? 
4. Hvad går jeg mon glip af i den almindelige verden fuld af julelækkerier, hvis man skal vinde som taberhold- for kan man gennemføre en slankekur på kun et stykke kage om dagen?

DIY - Mormors hæklede restetæppe

Jeg har afluret min mormors gamle hæklede restetæppe. Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg - billedet herunder er mit forsøg på et nyt tæppe, lavet af mine gamle garnrester.

Du har brug for:
Garnrester der gerne må være i forskellige tykkelser ( jeg har brugt garnrester, som jeg normalt ville bruge på en hæklepind 2,5 og op til ca. 5)
Hæklenål ca str 4
At kunne lave luftmasker (lm), dobbelte stangmasker (dstg) og kædemasker (km)

Mønsterrapporten er hen over 7 luftmasker. Når du regner ud hvor mange luftmasker du har brug for, når du starter, ganger du op med 7 og plusser 4. (De sidste 4 lm udgør den første dstg i den første række med mønsterrapport)

Opstillet i et diagram ser det således ud:

Beskrevet med ord lyder det således, (hvis du vil have et tæppe som mit):

1. Lav 284 luftmasker ( 40 gange mønsterraport plus 4) og vend.

2. Første række laves ved at springe 2 lm over. Hækl 2 dstg i næste lm. * spring over 3 lm og lav en km i næste maske. Hækl 3 lm og lav 3 dstg i hver af de næste 3 lm* gentag mønster fra * til * indtil de sidste 4 lm, hvor der springes over 3, laves en km i sidste lm og vendes.

3. Start hver række med 3 lm (gør det ud for en dstg). Hækl 2 dstg i næste lm. * spring over 3 lm og lav en km i næste maske. Hækl 3 lm og lav 3 dstg rundt om den dstg i forrige række* gentag mønster fra * til* indtil de sidste 4 lm, hvor der springes over 3. Der laves en km i den sidste lm og vendes.

4. Gentag punkt 3 til du har nået tæppets ønskede størrelse.

Posted via DraftCraft app

Når nu man skal ...

I bad og man hader det der vand i øjnene - så gør man sådan for at vise lillebror,

at det virker.

Ej, moar! Du er altså en møgunge ...

Nuvel! jeg har hørt værre. Jeg havde trods alt lige travet os alle 4 frem og tilbage på perron 3 i Skanderborg i 15 min med klaprende tænder på trods af polarudstyr til os alle, mens vi ventede på et tog til Århus. Det var sådan set ok. Altså ventetiden. Vi fortalte historier og snakkede og hyggede, indtil ældstebarnet noterede sig at vores tog ankom på spor 1. fordi han nu har knækket læsekoden og kunne læse, at der stod århus på toget.
Af uransagelige årsager, man kun kan bebrejde mig - som fx at togoversigt (de dersens plakater med en fuld oversigt over hele dagens afgange) sagde spor. 3 men at tog reelt afgik fra spor 1. (Mindre detalje, men svært sådan helt lavpraktisk at mobilisereen barnevogn og 2 andre børn, der hele tiden løber ind i barnevognens hjul, elevatorer i sneglefart m.m og stadig nå toget på perron 1)
Det gjorde vi så heller ikke! Vi (eller jeg) nåede tilgengæld at hælde mellemstebarnets slush-ice (købt som aflad) ud på gulvet i seven-eleven (ja undskyld) og den efterfølgende nye slush ud over mine egne bukser 5 minutter senere. (Sjovt, som jeg lige blev 10 gange mere møgunge af det stunt end vi-vinker lige-til-tog-fra-anden-perron)
En halv time senere kampsvedte jeg stadig, da jeg febrilsk stod og håbede på at jeg kunne lade som om, at jeg ikke havde 3 børn med, fordi jeg havde glemt at man kun må have 2 med gratis per betalende voksen. Oh, så heldig man kan være, når man nu egentlig i bund og grund er så autoritetstro, at man helst ikke "vil knaldes" for manglende biletter... Og kontrolløren aldrig dukker op.
Gad vide om míne børn bliver sådan nogle der altod har totalt styr på alting praktisk, fordi deres mor ret så ofte tog lidt for let på det?

Fredags status ...

I dag blev dagen, hvor jeg:

- Nåede at indse, at jeg nok burde tage mig lidt at vores vasketøjsbunke, da den nu nåede mig til brystet. (hvorfor er der ikke nogen, der ligesom havde advaret mutti-fit her om at noget af det værste ved at have 3 børn er mængden af vasketøj?)

- fandt ud af at jeg ALDRIG får den tid tilbage, hvor jeg ikke var bange for noget og turede bekymringsfrit rundt i livet. NU er jeg bange for ALT (altså alt der kan være potentielt farligt for et af mine børn) Og at være bange for ALT er langt værre end den vasketøjsbunke, der når én til brystet, fordi jeg momentalt hele tiden skal bruge tid på mentalt at sidde med hovedet nede mellem mine ben og trække vejret L-A-N-G-S-O-M-T, mens jeg messer at-det-helt-sikkert-går-over-igen. hvad hedder sådan noget selvterapi?

- Endelig fik brokket mig til den rette person over at priserne ALTID er forkerte i Fakta, som desværre er det supermarked, der bare ER den nemmeste indkøbsmulighed målt i afstand fra der hvor vi bor. YAY -forløsning!

- grinede langt og længe over Wullf Morgenthalers kogebogskoncept. Billedet er lånt her

- endelig besluttede mig for at jeg for fremtiden vil melde mig fra som fast læser på de blogs, hvor der er sponsorede indlæg, som blot handler om ren promovering af et eller andet som bloggeren har fået gratis for at lave indlægget. øv!  Jeg kan for så vidt godt lide bloglotterier, men når jeg skal sidde og se på billeder og "det her min holdning" men blev ikke skrevet, hvis ikke jeg havde fået noget i nakken for det, så bliver jeg sådan lidt indædt. Jeg har spurgt mig selv, hvorfor jeg skal være på tværs, men kommer kun frem til at jeg nyder blogland og "rigtige indlæg" lidt for meget til at gide det andet ... og så snakker vi ikke mere om det? har jeg lige sprunget end bombe?

- kunne varme mig ved at ældstesønnen for første gang i sine 7 leveår frivilligt tegnede en tegning til mig ...(så forsvinder alle andre tanker og verden bliver meget dejlig, fordi ens børn er så skide dejlige!)