Men hun er også dejlig, hjælpsom og sjov og kan sidde i timer og læse gode gamle engelske bøger med drengene og give dem al den opmærksomhed de skulle ønske sig.
Nogle gange må man bede hende om at være stille ... bare lidt - fordi man ikke altid kan være der for hendes meninger. Men det er heldigvis ok og hun tager det ikke så tungt.
Hun er en dimentral modsætning af min egen mor og derfor nemmere for mig, at "bo" med, når hun enten kommer her eller vi tager derover. (det er altså godt, når man skal være sammen i en uge)
Og så er hun kreativ ... på en fandenivoldsk måde, som nogle gange er lidt for sjov. Bl.a dengang, hvor hun lavede sig et kæmpe (og meget meget gennemført) kostume til en børnefødselsdag. Tror oprindeligt hendes intention var at være en salamander. Hun endte dog med at være en dinosaur og få halvdelen af festen (dem under 3) til at græde ...
Jeg glæder mig også til at se hendes barselsgave, som er en tradition i familien. Batikfarvede bodyer og sparkedragter. Jeg elsker dem. Farverne og mønstrene og det, at hun med møje og besvær har gjort det til os. Det varmer.
Og selvfølgelig skulle Lola have en "gammel" én på, da vi skulle hjem fra hospitalet for lige præcis en uge siden ...
