2014 - Et år med et bæredygtigt fokus på tøjforbrug ... 1# status

Bæredygtighed og Økologi - måske kan vi hurtigt blive enige om at det er godt. Det er vel ikke til diskussion? Eller hvad?
Men hvad så med den bevidste forbruger eller hellig etisk korrekt økokriger ... er det eftertragtede titler og altid forbundet med noget godt?

Selv ville jeg flygte LANGT væk fra enhver hellig økokriger, jeg mødte på min vej. Jeg er helt med på Bæredygtighed og køber primært økologisk mad, MEN alt hvad der har med forkyndelse, missionering og fanatisme at gøre, er jeg knapt så glad for.

Nu er det nye år omkring en uge gammel og jeg er i gang med mit nytårsforsæt "A year of Ethical Fashion". Det vil jeg jo rigtig gerne skrive om på min blog, for måske er der nogle andre derude, der - ligesom mig - måske har den samme grundholdning til økologi og bæredygtighed, men også synes det er lidt svært at passe på naturen (og hinanden), når det kommer til det med tøjet?

Jeg er i alle tilfælde i gang med min egen lille mission. For mit tøjforbrug i 2014 kommer det til at betyde, at jeg enten:

1. køber mit tøj fra tøjmærker med en god og bæredygtig indstilling til den måde tøjet er fremstillet på.

2. Går på jagt i genbrugsbutikker efter tøj.

3. Fremstiller mit tøj selv.

4. Reparerer det tøj, jeg allerede har.

5. Bytter eller låner fra min omgangskreds.

Da jeg i forvejen ikke er storforbruger af tøj og allerede er god til at arve/låne tøj, bliver den største ændring for mig sandsynligvis, at skulle købe tøj, der kun er fremstillet på en bæredygtig måde. I første omgang har det betydet, at jeg helt er hoppet uden om at gå på januarudsalg. Istedet har jeg taget status på det tøj, jeg allerede havde i skabet. Det kom der en virkelig hårdhændet oprydning ud af. En del blev givet videre og en del blev lagt i en bunke, som skal "genbruges" herhjemme. I den sidste bunke kom to par jeans, som skulle repareres og dermed gives et nyt liv.

Mit første projekt (som stadig er i gang) blev at slagte en trøje, som min mor engang havde givet mig. Den var totalt uformelig og alt for kort i ærmerne. Tilgengæld var den i uld og hjemmestrikket (og det gemmer man da selvfølgelig?!!!). Jeg klippede ærmerne af, så de kunne laves om til et par varme bukser til vores pige i str. ca 2 år. Kroppen på trøjen er jeg ved at lave om til en nederdel til mig selv. (undskylder lige for den meget dårlige billedkvalitet ...)

Jeg er dog ikke den største haj til at sy, og hverken bukser eller nederdel er færdige endnu. Jeg synes, det er rigtig svært at få nederdelen til at blive fin og brugbar. Bl.a skal der elastik i, så den ikke hele tiden falder ned. Jeg skal også have grejet, hvordan det nu lige er med at sy/hækle/strikke lommer og til sidst skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg får lavet en eller anden finish til den nederste kant. Bukserne til den lille mangler også en ribkant eller en omgang elastik, før de er brugbare.
Jeg går rundt med hovedet i blød og håber, at jeg snart får en slags åbenbaring. Hvis du sidder med en god idé til min nederdel er der bunkevis af god karma, hvis du også giver den videre og skriver en lille kommentar.

Mine yndlings cowboybukser fik også nyt liv! - Ideen har jeg set på pinterest (klik her)

A year of ethical fashion - et nytårsforsæt

Jeg følger med på hos Australske Pip, som har den populære blog Meet me at Mikes. Sidste år kunne man læse om hendes beslutning om ikke at drikke alkohol i et år og følge hendes tanker om dette. Det var vældig interessant læsning - fordi, der er så meget socialt bundet op på vores indtagelse af alkohol - så det at afstå alkohol helt og aldeles blev nærmest hendes personlige og sociale eksperiment.

Nå, men i år vil jeg være med på hendes eksperiment - A year of ethical fashion. Jeg har altid været glad for genbrugstøj og har grundlæggende meget stærke etiske værdier, når det handler om tøj. OG DOG ... køber jeg alligevel billigt tøj, når jeg køber og det er jeg rigtig træt af, fordi jeg egentlig synes at det at købe ikke-etisk produceret tøj giver mig en rigtig dårlig smag i munden. Det er også ofte dårlig kvalitet og dårlige arbejdsforhold, der kommer med i posen, når man går hjem.
Samtidig har vores families ophold i Spanien i en længere periode, med kun det allermest nødvendige tøj i bagagen, virkelig bevist at jeg ikke behøver mere end ALT det tøj, jeg faktisk har (det opdagede jeg da vi så kom hjem fra Spanien).

SÅ nu hopper jeg med på Pip's rigtig gode ide:

Det betyder at min blog og instagram (brugernavn: haandlavetkarma) i 2014 bliver helliget dette projekt sammen med de andre kreative indslag jeg falder over i året, der kommer. Det er vel nærmest mit nytårsforsæt! Dem plejer jeg ellers ikke at lave, for jeg holder dem alligevel aldrig og så er de altid forbundet med noget "dårligt". Det her nytårsforsæt føles tilgengæld meget meget godt. 

Sykursus på slum

I går aftes kom jeg hjem med denne skæve skønhed og kunne næsten ikke få armene ned af begejstring, for det er længe siden, at jeg har været så stolt af mig selv - (og faktisk har hygget mig så meget med at sy).

Jeg lærte at sy lynlås i - som er gemt mellem yder - og inderfoer. (Måtte godt nok tage ca 10 billeder, for at jeg kan huske, hvordan det blev gjort).

Min aften blev kun bedre af, at Silvia - som faktisk laver Sy-programmer i fjernsynet - fortalte, at en del af hendes firmanavn faktisk hedder "hecho de ojo", som egentlig betyder at det er lavet på øjemål. YES! På slum og øjemål er næsten det samme - og jeg følte virkelig, at jeg var havnet på rette hylde. 

Inden vi gik hjem fik vi også nogle gode råd til, hvordan man kunne gøre sine ting bedre - så næste gang vil jeg bl.a prøve at lave lynlåskanten mindre synlig. 

Når jeg kommer hjem til Danmark, skal der produceres julegaver til den helt store guldmedalje - og i morgen aften, kommer jeg forhåbentlig afsted til strikke/hækleklub med nogle af dem, jeg mødte til sykurset i går. Det var gået min næse forbi, at der faktisk allerede eksisterede en åben strikkegruppe i Granada. Det er et kæmpe plus i min bog - man burde altid strikke(hækle) i fællesskab! 

Hvis du nogensinde kommer til Granada og har lyst til at kigge forbi til ulden lykke, har gruppen - Alhambra Knits - en Facebook side: klik klik .

Noget om syning og en workshop ...

I morgen skal jeg på sykursus. Egentlig kan jeg godt sy, men der er alligevel en hel del, der halter, når jeg syr. Mest fordi jeg bare altid har prøvet mig frem og fundet ud af, hvad der virker - og en hel del om noget af det, der ikke virker. (host host)

Jeg har måttet indse, at jeg er en af den slags mennesker, der bare aldrig kommer til at sy tøj til mine børn - eller mig selv for den sags skyld. Jeg ville helt vildt gerne, men ved symaskinen møder jeg helt sikkert mine kreative begrænsninger. For det første er der alt det der klipperi. Min tålmodighed løber løbsk (forsvinder som dug for solen), når jeg skal sidde der med knappenåle og alt det andet gejl man ligesom har brug for. Det betyder at jeg ofte klipper sådan lidt på slum og ender ud med noget, der enten er vind og skævt - eller aldrig kommer videre fra opklipningen. 

Jeg har dog fundet et kompromis med mig selv, for jeg kan jo egentlig godt lide at sy. SÅ: jeg syr kun ting, der godt kan tåle at blive klippet og syet på slum. Og det er egentlig ret godt, for jeg er næsten altid veltilfreds, når jeg er færdig med mine syprojekter og de er næsten så unika, at det burde være forbudt. 

 Nu skal jeg så på kursus med 8 andre spanske kvinder. Og det tror jeg bliver rigtig godt, for det er lige til at overkomme. Vi skal nemlig sy toilettasker og snakke og kreahygge - og det kan jeg virkelig godt lide. Egentlig sørger syersken, som holder workshoppen, for alt med stof og gejl (Jamen, det er jo luksus!) Men min svigermor (som var på besøg hele sidste uge) var så sød at efterlade et meget fint håndvævet stykke stof fra Tyrkiet, som jeg måtte få til at klippe i, så i morgen pakker jeg min saks og mit nye stof under armen og drager ud for at lære at sy -på den lidt mere beherskede - og knap så unikke - måde. Måske er det endda noget man tør give væk.

Har jeg sagt at jeg glæder mig?

Hækletøs

For et par år siden købte jeg, til et julemarked i Horsens, en kop af kunsteren og keramikeren Helle Deichmann. Den stod der og var så uendelig perfekt med alle dens små billeder, fine farver og imperfektioner - OG så stod der hækletøs på den. Jeg har aldrig haft en kop, jeg har været så glad for, fordi den "fortalte" en historie om mig. Men lige netop denne kop var MIN! for jeg er en hækletøs - hele vejen ind i mit varme uldne hjerte. (og sådan her så den ud en stille morgen på terassen i Danmark for 24 uger siden)

Hvorfor er det så lige at jeg har brug for at råbe det ud over bjergtoppene? (og ja, der er bjergtoppe her i Spanien) - Det er, fordi jeg selv havde glemt det, men pludselig er nærmest "genfødt" og hele tiden kommer i tanke om den kop, når min hæklepind kommer frem igen.
På det sidste har jeg strikket, strikket og strikket og været så fokuseret på at lave mine egne strikkeopskrifter, at jeg ikke har hæklet mere end en lille blomst i ny og næ. Men nu er der kommet gang i hækleriet igen og jeg er nærmest ved at gå i selvsving. Jeg hækler i hvert et ledigt moment, jeg har mine hænder fri. Det er desværre ikke så ofte, men jeg har da fået hæklet en spencer/kjole til hende den lille.

Den mangler knapper, en lomme og lidt justering i længden, før at jeg er helt tilfreds med opskriften og vil/kan dele, men den er der lige om lidt og så kan jeg forhåbentlig også lægge opskriften på bloggen i str. 1-2 år. Det kunne jo være at der er andre end mig, der synes, at den er fin.

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3091099/?claim=9pyegmjck5e">Follow my blog with Bloglovin</a>

Blev du vinder af hæklebogen?

Tjek haandlavetkarmas facebookside (klik her) for at se om det er DIG, der har vundet i min giveaway!

Noget om at strikke ...

Egentlig så er jeg vist mest en hækler. For det er det den disciplin jeg bedst kan lave noget i uden at tænke for meget over det, jeg laver.Og så opstår der noget ligesom det her, hvor jeg brugte en af drengenes tegninger til at hækle ud fra. (det kan I nok godt lige forestille jer, blive til en fin kat på en meget fin babytunika, ikke?)

MEN nogle gange bliver jeg bidt af strikkefeber og strikker som en gal. Uanset om jeg hækler eller strikker, vil jeg helst lave mine egne ting.
Jeg synes, det er sjovt at finde en bestemt strikke eller hækleteknik og så kaste mig ud i at se, hvad det bliver til. Nogle gange går det ikke helt vildt godt, men flest gange lykkedes det og jeg får lavet noget, som jeg eller andre kan bruge. (fx suttesnore eller babyophæng til barnevognen)

Tidligere var jeg god til at få hæklet eller strikket ét unika eksemplar af det jeg nu var igang med og få fyldt et hæfte med håndskrevne noter til senere brug. Jeg er dog ved at have fået en vane med at skrive opskrifterne direkte ind på computeren, når jeg laver dem.
Hvor jeg tidligere bare var glad, når jeg fik afsluttet et blødt projekt, er det dobbelt op på lykken, fordi jeg faktisk får to "produkter" ud af mit arbejde. Ligenu er jeg bidt af at afprøve det her mønster og dertilhørende teknik. Og jeg skriver løbende ned, hvad jeg har gang i.

Det fungerer rigtig godt - selv om jeg stadig er ved at finde ud af, hvad det egentlig skal blive til. Varmt halsrør eller trøje til mellemste dreng i flokken?

Før ovenstående projekt havde jeg et par dage, hvor jeg prøvede denne her strikketeknik/mønster af:

Det fungerede slet ikke. Forkert farvevalg. Forkert garn. Forkerte pinde. FORKERT! (det ligger nu til optrævling)

Jeg strikker stadig mest i små størrelser, fordi jeg ikke er så vild med evighedsprojekter. Jeg vil hellere i gang med noget nyt, end at sidde og mosle noget stort og kedeligt. Kender du det?