Sider

fredag den 26. april 2013

3 uger ...

Der er gået 3 uger siden jeg kom hjem fra USA og jeg har ingen anelse om, hvor de er blevet af. For de er gået med at lande i hverdagen igen. Jetlag, Lock out, sygdom, kaffeaftaler, mødregrupper, og alt muligt andet, der lige trængte til at blive passet lidt.
Jeg har ikke været særlig kreativ, men jeg er startet på to nye trøjer til Lola, mens jeg var afsted.


Inden hun blev født strikkede jeg én i noget øko uld. Det har vist sig at være verdens bedste trøje, til barnevogn og overgangstider. Nu prøver jeg at lave én i nummeret større og en anden i noget mønsterstrik - dog stadig med garn fra garnlageret. Det bliver lidt spændende, hvordan de kommer til at se ud, når de er færdige.

Det hele er heldigvis ikke ufærdige projekter, jeg har både færdiggjort to hæklede raketter til mine store drenge, et hæklet penalhus til den hemmelige pennevenneleg (der må offentliggøres i morgen) og et barnevognsophæng. I virkeligheden er det jo det jeg allerbedst kan lide - at hækle, så jeg har virkelig nydt at lave noget i den retning igen. Her er lille Eskils ophæng med bjælde, Askeladens træperler og sansebånd.





1 kommentar:

  1. 3 uger, du kunne også have narret mig med at der kun er gået en uge, for tiden løber da voldsomt afsted....

    SvarSlet

Jeg bliver sindssygt glad for en kommentar!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...