Sider

torsdag den 26. april 2012

Forsømmelser

har der været en del af, siden mit sidste blog indlæg. Det har ikke været helt dårligt, for mens jeg har forsømt blogs og visse kreative sysler, har jeg haft fokus på at være gravid med en lillesøster, være en meget kreativ lærer og nærværende mor (hvis man selv skal prøve at opsummere ... hvad man egentlig har bedrevet de sidste 3-4 måneder med de positive briller på).

Nu sidder jeg så her - i eksil på vores høloft (som vi kalder overetagen af vores hus) og prøver at skrive noget klogt på en læsevejlederopgave, der snart skal afleveres. Jeg er kommet til den fase, hvor jeg skal analysere en større mængde svært tilgængeligt stof og jeg kan ikke rigtig få hul på det. Hvilket betyder at jeg indtil videre har lavet rigtig mange overspringshandlinger i dag. Hvoraf kan nævnes:
- Planlæggelse af hvordan 3 kreative projekter snart kan blive færdiggjort
- Indkøb af nyt smart tøj til stadigt voksende korpus
- Tilmelding til reception på et lærerbogsforlag
- Hjulpet hjemmeblevet "sygt" børnehavebarn med at klare en bane i Lego Harry Potter
- Chattet på Fjæsen med diverse venner
- påbegyndt et nyt blogindlæg
- og så videre
- og så videre

Alt sammen noget der har gjort mig glad. Nu er jeg dog ved at kigge tilbage på en dag, der næsten er gået og indser, at jeg virkelig bliver nødt til at rutte mig. Jeg har vejledning i morgen og kan ikke møde op uden at have lavet noget "ordentligt" og vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger - så i aften må bruges på analyse og klogen i læse og skrivekompetencer - hvilket jo egentligt også gør mig glad (omend i et lidt andet lykkecenter end alt det andet, tror jeg nok).
 




2 kommentarer:

  1. God arbejdslyst
    Kender kun alt for godt overspringshandlinger... mine vinduer og gulve stråler aldrig mere end når jeg har travlt med kedeligt arbejde, eller svære opgaver...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde Stine,
      Er bare så glad for at høre, at du også får noget godt ud af dine overspringshandlinger! Skal forresten med stolthed så fortælle at jeg faktisk nu ER færdig med min analyse og klar til vejledning i morgen - OG der er endda lidt aften tilbage endnu og udenfor mit vindue den smukkeste regnbue længe set. Tak for din fine solhilsen

      Slet

Jeg bliver sindssygt glad for en kommentar!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...