Indlæg #100 eller hvad man kan lære af at blogge

Jeg har skrevet 100 blogindlæg! 100 indlæg ... og nu igang med nummer 101.
Jeg troede det ikke, da jeg startede med at blogge. Ville have forsvoret at det var umuligt. For faktisk begyndte jeg kun at blogge, fordi jeg ville med på et blogtræf. Og kravet var at man skulle have en blog (Helt rimeligt krav!) - og heldigvis bliver man klogere.

Det var Jane som en gammel traver i blogland, der spredte om sig med sjove bekendtskaber og oplevelser - (som fx blogtræf). Jeg ville være med, men havde ikke så stor fidus til det der bloggeri. Tidsrøveren kaldte jeg det i starten.

Så var der jo også det der med læserne. Sad bare der og skrev for mig selv. Kunne ikke rigtig finde den der blogidentitet og benet i næsen, til at jeg syntes, at der var noget særligt at byde på her hos mig.
Kunne kun fokusere på det der med at jeg IKKE tager særlig pæne billeder, at jeg ret ofte slet ikke havde til både at være krea og fortælle om det på bloggen. OG at jeg heller ikke har så meget "SE HER" i mit hjem og og generelt bare syntes, at jeg havde travlt med at leve, det der rigtige liv, med mand og børn og aspirerende ønsker om at være en fantastisk ven, kæreste, mor, lærer (fyld selv resten ud)

MEN nysgerrigheden vandt over min skepsis. Fandt hurtigt ud af at man ikke behøver at fremstille glansbilleder af et overfladisk liv for at være med i blogland og at man godt kan have noget at byde på, uden flotte billeder og at læserne lige så stille kommer til, også selv om man ikke gør så stor en indsats.

Blogland har på mange måder taget fusen på mig! Jeg elsker det sjove skæve indblik, jeg får i andre menneskers liv - de nye bekendskaber som nogle gange udvikler sig til mere, når man mødes IRL. Jeg elsker muligheden for ny inspiration og mulighederne som, det at have en blog giver mig ...

# 3/52

# 1 - C har fået hele bordet til at grine ved at fjolle mens vi venter på at resten af familien bliver færdige med at spise.
#2 - D koncentrer sig om at følge med i sportsnyhederne, som han viser større og større interesse for.
#3 - Lola i sit fodboldkluns som min mands tvillingebror troligt sørger for at alle børnene i huset bliver udstyret med hver jul. Jeg er ikke fodboldfan, men min mand elsker stadig sit lokale hold og drengene følger flittigt trop - pigen i familien således også!? Heldigvis kan moren her godt lide farverne på fodboldtøjet ;-)

Moar!

Jeg tror ikke at jeg nogensinde bliver for gammel til at få et kram af min mor, når jeg har allermest brug for det.
Nogle gange synes jeg, at det er svært at være voksen og være sammen med min mor - især, når jeg besøger hende i flere dage sammen med mine børn.
MEN lige præcis i dag, var en af de dage, hvor jeg svømmer over af kærlighed til min mor. Både fordi hun bare altid er der, når jeg har brug for hende - men også, fordi hun har lært mig at grine lidt af "det hele" og se det meste fra en positiv vinkel. (Fx de mest fantastiske hospital undies med dobbeltradede knapper jeg måtte få på i dag)
Hun var derfor selvskrevet til at komme med mig på hospitalet i dag, da jeg skulle opereres for en godartet cyste. Min mand skulle blive hjemme med vores 4 måneder gamle baby og sørge for at hun var godt tilpas med flasker og farkærlighed)
Min mor sad således troligt og ventede mens jeg gennemgik den der operationsprocedure, jeg aldrig nogensinde lærer at synes godt om. Læger og sygeplejesker var søde til at tage oversvømmelserne med, når de der følelser af usikkerhed og angst meldte sig, men rarest af alt var min mors varme hånd på opvågningen, da jeg for 4 gang måtte lægge mig igen, fordi jeg blev svimmel og kvalm af at skulle op og gå igen efter operationen.
Det var så lille en gestus. Men hånden var så varm og blød og lige der, hvor jeg havde brug for den.
Og det er jo kærlighed - den kærlighed jeg en dag håber at mine børn vil tage i mod fra mig selvom de er blevet voksne ...
Uden at blive for langhåret, så er kærlighed jo det, der aldrig kan tages fra en igen og det eneste der kun bliver mere af jo mere man giver. Tænke sig, hvor heldigt et menneske jeg er at have så mange mennesker i mit liv, der elsker mig!

Byt en lap - status

Indtil videre bytter jeg med: 

1. Ellen Katrine  Her en af dagene
2. Laila - Hyggemor
3. Jeanet - Bodilsens verden
4. Susan  -Annasmorblogger
5. Sara - Bournonville
6. Jeanette - Jeans finurligheder
7. Dottie - Dottie
8. Line - Kahrkreationer
9. Vera - Made by Vera
10. Louise - Holmehandmade
11. Trine - Handmadebylevinsen
12. Helle Malene - Gladetanker
13. Tanja - for enden af en blind vej
14. Camilla - by Nordgren
15. Birgitte - Elegant Elefant
16. Bodil - 200procentbybebe
17. ...
18. ...

Skulle du få lyst til at detltage i bloglegen, kan du læse om det her på Saras blog

Livmoder suprême

I de her dage er jeg igang med at genopleve, hvorfor man burde sætte noget større pris på at være rask. Både med hensyn til en selv og børnene. Mindstemus i huset kører nu med pletvis feber, bræk og snot på trejde døgn pg drengene lader pænt op til at følge efter. Ikke noget under, at jeg føler mig en smule gennemtygget og har en smule rande under øjnene. Men Hey, jeg ved da stadig hvad jeg selv hedder hvis man skal se det fra den positive side. 

For mit eget vedkommende er jeg stadig ved at finde en passende grimasse efter et besøg hos gynækologen i tirsdags (det lærer man aldrig helt at synes er fedt - vel?) Men helt ærligt, hvorfor er det lige at de altid siger sådan nogle mærkelige ting, mens man ligger dér?
Gynækologen - du skal opereres.
Mig - aj, det ikke nødvendigt!
Gynækologen - jo, det er ikke til diskussion!
Mig - jamen, det har jeg altså ikke lige lyst til.
Gynækologen - det er meget muligt, men hvad siger du til næste uge? ( vender hovedet og kigger på sygeplejersken) kom lige og se!
Mig - (lettere forskrækket) hvad har du fundet?
Gynækologen - se, lige. Det er jo flot. (Sygeplejerske istemmer) du har jo simpelthen et pragteksemplar af en livmoder!
Mig - hva?
Gynækologen - ja, du ved sådan en man burde bruge som illustration i bøger til medicinstuderende.
Mig - hva?
Gynækologen - ja, ja .... ( meget lang forklaring på hvordan suprême livmoder skal se ud) ... Nå, ja og så indkalder vi dig til OP i næste uge.
Mig - mmmm ... Og så har jeg da noget nyt at skrive på mit cv!?

Nu går jeg blot og ryster i bukserne over, hvor hurtigt det bliver torsdag i næste uge. Og her er der ingen hjælp at hente fra en kær livmoder! ;-(

2/52 ...

52 portrætter på et år ... et portræt om ugen.

1. Lolas første! måltid med fast føde på menuen. Storebror står for kaninørerne ....
2. C laver snebolde. Den er så betagende flot den nyfaldne sne.
3. D spreder kærlighed. Jeg smelter!

Upcycled - første projekt

Jeg havde på et tidspunkt fået for vane liiiiige at tjekke hylden i genbrugen ud for broderier, når jeg nu alligevel var der. På den måde har jeg nu fået opbygget et større lager af broderier, jeg ikke rigtig har fået brugt til så meget endnu andet end en suttesnor til Lola.
Resten af den broderede løber er blevet til et par ophæng til barnevognen, som er lavet lidt længere end suttesnoren, så Lola kan nå det legetøj der hænger deri - dvs. en rengjort og sleben gardinring, som er yndlingstingen lige nu.